De fleste af os kender det.
Man støder i sit arbejde på en udfordring eller får en idé, der kræver, at man kan rykke på en løsning ganske hurtigt. Men løsningen kræver en godkendelse fra chefen, og derfor er man nødt til at tage vedkommende i ed. Og så går der tid.
Og ikke nok med at der går tid. Man skal også til at sætte chefen ind i hele problemstillingen og bringe chefen helt op på niveau med problemstillingen, for at han eller hun kan træffe den rigtige beslutning. Og inden man får set sig om, er der gået oceaner af tid med ingenting – nogle gange så meget, man har glemt, hvad det var, man skulle.
Chefrollen er truet
Men det kan snart være en saga blot. For med fremkomsten af kunstig intelligens – AI – er der alle muligheder for, at de beslutninger chefen plejer at træffe på et meget overordnet grundlag, kan lægges ud til den enkelte.
Og hvad skal man så i det hele taget bruge chefer til?
For lad os dog være ærlige og indrømme det: Det er ret sjældent, at det i sidste ende er chefen, der er eksperten på en problemstilling. Meget ofte er deres kalendre fyldt med alle mulige andre ting, der intet har med specialistens hverdag at gøre – den specialist, der vel at mærke sidder og har den daglige kontakt med kunden og problemstillingen.
Sagt på en anden måde: Det kan virke som om, der ikke går specielt meget værdi tabt ved at lade AI overtage chefens rolle med at nikke til, at noget kan ske.
AI’s begrænsninger
I den forbindelse er det vigtigt at understrege, hvori AIs styrker og begrænsninger består.
Styrken i AI er ubetinget, at den hurtigt og baseret på mønstre i forudgående adfærd og algoritme-justeringer kan træffe en mængde forskellige beslutninger – eller i hvert fald præsentere et beslutningsgrundlag at træffe en nogenlunde valid beslutning ud fra. I hvert fald en beslutning, der er akkurat så valid som mange af de beslutninger – store som små – der hver dag træffes på mere eller mindre specifikke grundlag rundt omkring i virksomhederne.
Ulempen ved AI er modsætningsvist, at den ikke tager højde for følelsesmæssige, menneskelige, politiske og etiske hensyn. Den gør dybest set, hvad den er programmeret til og forholder sig som sådan ikke til det holistiske i sagen. Og derfor er den afhængig af en hjælpende hånd fra mennesker, der er tæt på problemstillingen og derfor alt andet lige bør være dem, der kan træffe den mest optimale beslutning:
Specialisten.
Hvad skal chefen nu?
Mens AI således fordrer, at der i sidste ende sidder en form for ‘operatør’, der med al sin specialviden kan validere de løsningsforslag, algoritmerne præsenterer, er der i virkeligheden – streng taget – ikke brug for chefens fingeraftryk længere. Det lille nik kan en computer sagtens klare.
Så hvad skal chefen så?
I det omfang chefen skal noget, skal chefen sørge for, at det er de rigtige specialister, der sidder rundt omkring i virksomheden. Chefen skal løfte blikket fra alle de forskellige systemer, der taler om forretningens performance, og som en computer lige så godt både bedre og billigere kan monitorere og optimere på, og fokusere på rekruttering af talenter og fastholdelse af medarbejdere.
Så kære chef: Hvis ikke du har et blødt punkt for HR og de menneskelige aspekter af at få en organisation til at lykkes, kan det godt være, du indenfor en overskuelig fremtid skal til at overveje en ny karrierevej – som specialist.
For der vil komme et tidspunkt indenfor nær fremtid, hvor de opgaver, der i dag fremstilles som virkelig komplekse at tage stilling til vil kunne håndteres lige så godt af AI, der giver den enkelte specialist empowerment til at kunne træffe de nødvendige beslutninger on-the-fly og således gøre hele virksomheden langt mere effektiv rent performance-mæssigt.
Og der vil være en bestyrelse i virksomheden som til sidst vil se chefen som en unødvendig fordyrrende omkostning.
(Foto: Pixabay.com)