Apple fremkaldte den sædvanlige mængde overskrifter forleden, da de introducerede en række nye services indenfor tv, nyheder, gaming og betaling.
Men det er faktisk ikke de forskellige services, der bør påkalde sig opmærksomhed som alt det, de er udtryk for:
En presset teknologigigant, et marked der flytter sig meget hurtigt og en cementering af, at der i en verden, hvor vi taler meget om disruption stadig fundamentalt er ting, der fungerer, som de altid har fungeret.
Brug for ny vækstdriver
At Apple vælger at introducere en række nye services nu, er det endegyldige bevis på, at glansen er gået af den virksomhed, der om noget blev drevet frem af dens ikoniske medstifter Steve Jobs.
Apple har gennem snart mange år kæmpet med at finde ‘the next big thing’, og i tillæg til den øgede afstand mellem snapsene er kunderne også begyndt at stemme med fødderne: Prisen på en ny iPhone er således nu så høj, at færre og færre vælger at opgradere. Og der er heller ingen grund til det, eftersom den mærkbare forskel mellem forrige og nyeste version oftest ikke er mærkbar.
Penge i services
Samtidig ser Apple et marked udvikle sig, hvor der i stigende grad kommer penge i services. Mens de fleste af os tænker over, hvor mange penge, vi bruger på hardware og de platforme, alle vores forskellige services skal fungere og drives på, er vi langt mere fleksible, når det kommer til services.
Det sjove her er, at hvis der er nogle, der for alvor har gjort noget for udbredelsen af den digitale services økonomi, er det netop Apple med Appstore. Mere end noget andet var dens lancering i forbindelse med den første iPhone startskuddet til, at vi som forbrugere via forskellige apps essentielt set kunne skræddersy vores eget lag af services ovenpå Apples platform – og siden er den økonomi blot eksploderet.
Apple har dog – igen sjovt nok – indtil videre ikke rigtig fået del i denne. Forsøg er blevet gjort indenfor musik, men generelt set er det aktører som Netflix, HBO og Spotify, der på indholdssiden er løbet med omsætningen. Indtil nu altså.
En unfair fordel
Og det bringer os så frem til den sidste interessente pointe omkring Apple, der faktisk siger noget enormt gammeldags om noget, vi ellers som oftest betragter som værende nyt og innovativt: Den unfair fordel.
Når Apple forsøger at introducere en række services, har de nemlig en unfair fordel både i deres penetration i markedet med hardware og operativsystemer men også i den ‘bias’, mange forbrugere stadig viser i positiv forstand i forhold til Apple som en innovativ virksomheder, der fremstiller lækre, intuitive produkter.
Sammen med en række andre IT-giganter har Apple noget nær et monopol på adgangen til forbrugeren, og det er derfor defacto ulig sværere for andre, nye og især mindre spillere at gøre sig gældende indenfor de områder, hvor Apple f.eks. vælger at gøre sig gældende.
Lykkes Apple?
Faktisk kan man med nogen ret sige, at den eneste grund til, at Google Maps (selvom Google om noget også er en gigant med unfair fordele) nogensinde har fået en Kin-mands chance på iOS er, at Apple virkelig har lavet et skodprodukt i deres egen kortapp. Havde de taget opgaven seriøst, havde det også været sværere for Google at komme igennem.
Eller sagt på en anden måde: Konkurrenterne har de bedste chancer for at udmanøvrere Apple, når sidstnævnte mere eller mindre bevidst ødelægger en mulighed for sig selv.
Spørgsmålet er derfor, om de nye services bliver en succes? Vil Apple gøre det, der skal til, eller er det blot en række af alibi-løsninger båret af lige dele “Vi skal jo gøre noget”-tænkning og “Vi har så godt fat i kunderne, de nok skal bruge vores services, selvom andres er bedre”-tænkning? Det vil tiden jo vise.
Uanset hvad har Apple i særdeleshed et problem med at finde de(n) næste vækstdriver(e). Og vi andre har i almindelighed den udfordring, at vi sidder i en situation, hvor vi bare må konstatere, at det ikke er givet, at sejren går til det bedste produkt men til dem med flest muskler til at ‘tvinge’ det ned i halsen på os.
Ganske som det plejer.
(Foto: Pixabay.com)