Overlev den brændende platform

Eksistentielle udfordringer er noget af det værste for enhver virksomhed. For mens det er en åbenlys trussel – deraf navnet – kan det være rigtig svært at få armene omkring disse og gøre noget ved dem.

Årsagen til dette er, at mens udfordringerne er reelle nok på den lange bane, er de lige præcis så langt væk, at de ikke virker, som noget, det er livet om at gøre at få gjort noget ved på den helt korte bane. Dermed risikerer man i dagligdagen at lulle sig selv ind i de faste opgaver og derigennem opnå en falsk tryghed, der i sidste ende kommer tilbage for at hjemsøge én selv på et senere tidspunkt.

Dette er ikke bare livsfarligt. Det er også unødvendigt. For der er faktisk ting, man kan gøre for at gøre det abstrakte, eksistentielle ude i horisonten både nærværende og håndgribeligt her og nu.

Sæt ild til platformen

Som så meget andet starter også dette med en erkendelse. En erkendelse af, at der må gøres noget, og at det skal sættes i værk nu.

Jeg plejer gerne at sige, at det handler om at sætte ild til sin egen platform. Ikke i Nokia-betydningen, hvor Nokias daværende CEO, Stephen Elop, skrev et berømt memo om, præcist hvor udfordret den finske (daværende) mobilgigant var. Nej, mere i betydningen, hvor prioriteringen af at gøre noget ved disse udfordringer for den enkelte medarbejder flyttes fra kassen med ting, der er vigtige men ikke haster til kassen med ting, der både er vigtige og haster.

Argumentet for at gøre dette er, at det er præcis i sidstnævnte kasse, de fleste bruger det meste af deres arbejdsdag, hvad enten de vil være ved det eller ej. Så ved at kaste benzin på bålet og gøre det konkret her og nu, kan man skabe forudsætningerne for, at man kan begynde at arbejde med disse store udfordringer.

Bryd udfordringerne ned

Den anden forudsætning for at kunne lykkes med dette er, at man bryder udfordringen ned i nogle meget mindre dele, der mere og mere kommer til at ligne den form for opgaver, medarbejderne i forvejen håndterer hver dag, og som man kan overskue at sætte i værk og afslutte i løbet af kort tid – måske endda i virkeligheden kun på én arbejdsdag.

Dette kræver i sagens natur, at man har redskaberne til at gøre det abstrakte konkret og det store til noget småt. Men også her er der ting, der kan hjælpe.

Mit eget bedste bud er at lave en øvelse, hvor man kigger på, hvad det er, man har af målsætninger og så gennemgår hver enkelt af disse med hver sine fordele og ulemper. Grebet rigtigt an, som beskrevet her, kan det være med til at gøre en uoverskuelig plan meget konkret og eksekverbar.

Sprint jer til løsninger

Når opgaverne således er brudt helt ned, finder man også hurtigt frem til, hvad de reelle – ja, måske ligefrem kæmpestore – udfordringer er. De udfordringer, som ikke bare er komplekse, men som nok så vigtigt kan vise sig afgørende for, om man lykkes med at gøre noget ved de eksistentielle udfordringer til at begynde med.

Disse udfordringer kan med fordel håndteres særskilt. Og også her findes der effektive metoder at gøre det på.

Et godt eksempel på det er Google Ventures Design Sprint, der måske nok er skabt med innovation for øje, men som ikke desto mindre er mindst lige så velegnet til at håndtere praktiske udfordringer, der kræver dedikeret fokus i en periode på ned til en uges tid. Det er en virkelig effektiv måde at sætte alt andet til side for i nogle dage at dedikere alle relevante kræfter på at knække en virkelig nød. Og hvem ved? Måske det i virkeligheden kan forløse noget af enorm værdi for virksomheden?

Det handler om pragmatisme

Sammenfattende kan man sige, at ovenstående handler om, hvordan man på kreativ vis kan foretage nogle greb omkring måden, man griber sine udfordringer an på, som spiller MED den kultur og måde at gøre tingene på, man allerede har.

Nogle vil hævde, at dette ikke er optimalt, og at kulturen i sig selv netop er den største dræbende faktor for reelle fremskridt. Til det er der at sige, at det muligvis i nogle tilfælde er rigtigt, men at det, det her handler om, er at være pragmatisk og finde de veje frem, der ikke bare virker, men som man også uden den store investering kan få sin organisation med på.

Her er det bare sådan, at man møder mindst modstand ved ikke at udfordre måden, folk arbejder på, alt for meget. Og hvis alternativet er, at det hele bliver for uoverskueligt, og der derfor ingenting sker, er det første bestemt at foretrække frem for det sidste.

(Foto: Flickr/Jose Mesa)