Mediet, jeg har brug for

Til foråret 2019 har jeg fornøjelsen af at være underviser på et intensivt innovationskursus for mediefolk udbudt af Medietrends/Jan Birkemose via Mediernes Efteruddannelse.

På kurset bliver der udover nogle spændende virksomhedsbesøg rig mulighed for at stifte bekendtskab med nogle af de effektive innovationsmetoder, jeg anvender i mit daglige arbejde, og som er meget velegnede til at få prøvet selv meget anderledes og skæve idéer af – hurtigt, enkelt og billigt.

Jeg prædiker i den forbindelse altid, at idéer i sig selv ikke er noget værd, før de er blevet luftet og afprøvet i virkeligheden og gerne i så lille skala, at der er grænser for, hvad man kan tabe, hvis det skulle vise sig, at idéen alligevel ikke er god.

Men når det er sagt vil jeg i lyset af kurset her gerne lufte mig eget helt u-validerede bud på, hvad en ny mediemodel kunne være. Om ikke andet så for et medie, som jeg faktisk savner, og som jeg føler, jeg har behov for. 

Continue reading “Mediet, jeg har brug for”

Respektér processen

Kan man med en ny, god proces redde et nødlidende projekt? Og skal det nødlidende projekt have lov til at definere, hvordan den nye, god proces tilpasses og bringes i anvendelse i organisationen?

Dette er kerneproblemstillingerne, jeg ofte møder, når jeg er ude og snakke med virksomheder og organisationer om mulighederne i hypede processer og begreber som f.eks. Google Design Sprint.

Det, der starter med en interesse for processen, skifter hurtigt over i en mere presserende interesse for, hvorvidt den nye proces er den ‘silverbullet’, der kan redde virksomheden eller organisationen fra et eller flere dårlige projekter og/eller en nuværende projektmodel, der bare føles ineffektiv og utidssvarende.

LÆS MERE

Customer Success – eller sund fornuft

Rundt omkring i virksomhederne er det blevet mere og mere populært at tale om Customer Success og dedikere hele afdelinger til at håndtere dette ‘nye’ fænomen.

Og det er da bestemt positivt, at der er kommet øget fokus på kunderne og deres tilfredshed, så de bliver lidt længere (og – hånden på hjertet – sparer virksomheden for udgiften til at forsøge at lande en ny kunde). Men er det egentlig så nyt, som det gerne italesættes som?

LÆS MERE

Løs nu virkelige problemer

FN’s nye klimarapport taler sit tydelige sprog: Vi har en endog meget begrænset periode til at lave noget fundamentalt om på måden, vi lever vores daglige liv, hvis vi vil undgå en decideret klimakatastrofe.

Det er skrap kost for enhver måde. Og guf for alverdens entreprenører. For her er der da om ikke en brændende platform så en helt igennem brandvarm planet, der kalder på alskens gode løsninger fremadrettet for at undgå selv de værste mareridt. Nu.

Det er vand på de gode Singularity Universitys mølle og mantraet om løsninger på problemer, der har et impact på mere end 1 milliard mennesker. Så hvad sker der? Langt fra nok. 

LÆS MERE

Se det, du ikke ser

Har du nogensinde set Månen? Har du stået nede på Jorden, kigget op og betragtet vores eneste drabant og spekuleret over, hvor mageløs den er?

Det har du nok. Og så har du det i praksis alligevel ikke. For ingen af os har set Månen i sin hele form – kun den side af den, der er synlig. Månens bagside har kun nogle få astronauter nogensinde set med egne øjne. Det er et faktum.

Alligevel tøver vi ikke med at sige, vi kan se Månen. Og denne selvovervurderende tankegang findes også i rigtig meget udvikling og innovation. Med forudsigelige udfordringer til følge. 

LÆS MERE

Gør sikkerhed til ny industri

Hvorfor er det, at den danske stat poster millioner af kroner i forskning og udvikling af robotter, når de måske i virkeligheden kunne bruges meget bedre på at investere i, at Danmark bliver ledende indenfor IT sikkerhed?

Jeg spørger af to grunde:

For det første, fordi Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste igen-igen har været ude og gøre opmærksom på, hvor alvor og present truslen mod både virksomheder, myndigheder og især infrastruktur er. Og derudover fordi det forleden slog mig, at roboteventyret igen-igen er et eksempel på en teknologifascination fremfor løsningen af et enkelt problem.

LÆS MERE

Dødsdømt debat om mikrobetaling

Mediawatch er ude med resultatet af en undersøgelse fra analysefirmaet Wilke, der viser, at mens halvdelen af danskerne efterlyser muligheden for at kunne foretage mikrobetalinger for enkelte artikler på f.eks. aviser og magasiner, er der ikke ret mange, der rent faktisk kunne forestille sig at betale.

Som sådan understreger undersøgelsen dermed en efterhånden gammel pointe om, at der er forskel på, hvad folk siger, de gerne vil, og hvad de rent faktisk har tænkt sig at gøre, når det kommer til stykket. Men betyder resultatet så, at man skal afskrive muligheden for mikrobetalinger?

LÆS MERE

Mit medie, min vejviser

I en tid hvor medierne presses af faldende annonceindtægter og udfordringer med troværdigheden – både den selvforskyldte (“fake news”) og den, der er affødt af at ville for meget, for hurtigt med for få ressourcer, er der behov for at tænke nyt og anderledes.

Det er i hvert fald, hvad alle andre brancher gør, når de udsættes for de samme typer af massive forandringer i deres eksistensvilkår, som mediebranchen har kæmpet med de seneste 25 år.

Hvorfor skulle mediebranchen være anderledes? Naturligvis er den ikke det. Spørgsmålet er derfor i virkeligheden: Hvor skal den kigge hen efter svar?

LÆS MIt BUD