Hacking ser ud til at have fået et noget nært folkeligt gennembrud i denne sommer. Indbrudet hos Demokraterne i USA og offentliggørelsen af pinlige emails har tydeliggjort, hvordan det fænomen, vi hidtil måske mest af alt har betragtet som mere eller mindre grove drengestreger udøvet i diverse kælderlokaler rundt omkring, rent faktisk er et virkeligt alvorligt fænomen, der kun bliver mere og mere alvorligt fremover.
Og hvis vi ikke skulle tro på det sidste, behøver vi bare se på de seneste historier om det mulige hack mod en NSA-samarbejdspartner, der truer med at blotlægge en række meget effektive tools, som amerikanske efterretningstjenester måske/måske ikke har brugt til at kigge over skulderen på såvel venner som fjender.
Hacking som en mulighed
Snakken om hacking – alvorlig som den er – er dog ikke kun skidt. For den giver os også mulighed for at åbne en diskussion om, hvorvidt man kan bruge nogle af principperne i hacking internt i en virksomhed til at skabe fornyet fremdrift og vækst. Mit postulat er, at det vil man godt kunne.
Faktisk vil jeg også hævde, det allerede foregår. Vi kender alle historierne om, hvordan et nyt tool eller en ny proces rulles ud i en virksomhed, og medarbejderne tager det mere eller mindre modvilligt til sig men ofte på en helt anden måde, end det oprindeligt var tiltænkt. Det er en form for hacking omend af den meget uskyldige slags. En slags civil ulydighed indenfor de corporate rammer ud fra en betragtning om, tool’et eller processen enten er for dårlig i udgangspunktet, eller potentialet bare er større, hvis man bruger det på en lidt anden måde.
Anden italesætning
Det rigtig gode spørgsmål bliver så, hvad der ville ske, hvis man forsøgte at sætte denne uskyldige ‘hacking’ lidt mere i system? Hvis man gav den en corporate godkendelse og ligefrem opfordrede til at gøre mere og vildere ting. Ud fra en grundlæggende tanke om, at (1) de ansatte alligevel bøjer alle de systemer og processer, de kan komme afsted med og (2) ultimativt vil de virksomheden det godt. Hvad kunne der komme ud af sådan en tilgang?
Spørgsmålet er også interessant at stille, fordi netop den slags tilladte civile ulydighed måske ligefrem komme være den italesættelse, der ville frisætte en masse latent energi og vildskab, som helt sikkert eksisterer rundt omkring i virksomhederne, men som langt henad vejen holdes nede af nogle forholdsvis snævre rammer.
Ord frigør potentiale
Mere fluffy HR-agtige måder at italesætte et kontrolleret brud med disse som snak om ‘værdier’, ‘involvering’, ‘transparens m.m. har efter min bedste overbevisning ikke haft den helt store effekt. Ganske enkelt fordi langt de fleste ansatte ikke kan genkende sig selv i den form for floromvunden tale. Men mon ikke de selvsamme mennesker langt nemmere ville kunne se sig selv, hvis italesættelsen blev hacking – ‘outsmart the system’ – ændring, overspring, genveje, hurtigere, enklere o.s.v.
Jeg tror det.
Nogle gange skal man ikke undervurdere potentialet i den rene italesætning. Hvis det vi ønsker, dybest set er det samme resultat – forandring, vækst, innovation, drive, energi o.s.v. – må det vel alt andet lige handle om at få initiativerne lagt ind i en fortællemæssig ramme, der inspirerer til aktivitet frem for til det modsatte.
(Foto: Flickr/Katie Spence)