Danske Bank misser bolden

Søndag er der VM-finale i fodbold i Rusland. Frankrig og Danmarks overmænd, Kroatien, møder hinanden i en finale, som de færreste nok havde forestillet sig inden VM gik i gang.

Blandt dem, der ikke havde forestillet sig den konstellation i finalen, er Danske Bank. Kort inden VM gik banken ud med en forudsigelse af, hvordan knock out-kampene under VM ville gå på basis af de store analysemodeller, banken råder over.

Det gik ikke så godt. Og bør give anledning til en smule eftertanke i sommervarmen.

Ramt helt forbi

Danske Bank havde forudset, at finalen ville blive et opgør mellem Brasilien og Tyskland. Fraset at Brasilien tabte deres kvartfinale til Belgien, gik det modellernes digitale næse forbi, at Tyskland floppede stort og sluttede sidst i deres indledende runde og måtte rejse hjem i vanære. Av!

Ser vi på semifinalerne ramte modellen kun ét hold rigtigt – Frankrig – man formåede altså ikke at placere dette hold i finalen. Og går vi endnu et skridt tilbage, lykkedes det kun for storbanken at få halvdelen af de otte kvartfinalister rigtigt på plads.

Brug for sund skepsis

Nu er der i sagens natur alle mulige forbehold i den slags modeller. Og man kan med rette spørge sig selv, om faktorer såsom BNP per indbygger og FIFA’s ranking før turneringen siger noget som helst om, hvordan de enkelte hold kommer til at klare sig, når først der fløjtes i gang. Tydeligvis ikke.

Men når man tænker på, hvor meget der snakkes om, hvad maskinerne i dag kan, og hvor intelligent teknologien efterhånden bliver, er dette en perfekt anledning til lige at stoppe op og betragte, hvad der egentlig kommer ud af det. Er det nu så godt, præcist og lovende, som vi hele tiden hører?

Den menneskelige faktor

Der er ganske givet rigtig mange steder, hvor brugen af intelligente teknologier og algoritmer giver rigtig fin mening og skaber stor værdi. Og ja, fodbold er en leg, og fodbold har ikke det fjerneste med en finansiel kæmpe som Danske Bank og deres daglige arbejde at gøre.

Men mon ikke værdien af disse algoritmer og modeller langt henad vejen realiseres bedst i de tilfælde, hvor det er maskiner, der arbejder med hinanden, og hensynet til den menneskelige performance-faktor er helt ude af ligningen?

For det virker jo umiddelbart som om, at når mennesker har noget at skulle have sagt på resultaterne – og det har de trods alt stadig, når det gælder fodbold og spillet på banen – så kommer der en anden kompleksitet og række af tilfældigheder ind over det, som selv de mest intelligente systemer og modeller har svært ved at tage højde for.

Så længe der er mennesker på jorden, er det nok værd at tage med i betragtning; at man kan udvikle, udvikle og udvikle de mest avancerede tekniske løsninger – og stadig ikke på nogen måde være garanteret succes.

Teknologien og matematikken gør det tydeligvis ikke alene.

(Foto: Pixabay.com)