Hvem tager driften?

Gang på gang oplever jeg, at en af de helt store barrierer for at få digital succes i en organisation eller en virksomhed er den kultur, man har internt i virksomheden.

Groft sagt kan man sige, at man kan tage alskens initiativer på udviklingssiden og poste nok så store summer i nogle mere eller mindre værdiskabende projekter – men hvis ikke kulturen og evnen til at eksekvere på de nye initiativer følger med, risikerer det hele at falde til jorden.

Rigtig mange gange vil jeg faktisk hævde, at ønsket om at relancere en digital tjeneste i virkeligheden kunne være skåret ned til at arbejde rigtigt med den løsning, man allerede har. Og skal man tage den videre ud ad den tangent, kan man jo spørge sig selv om, hvordan man nogensinde skal kunne definere næste generations initiativer, hvis man dybest set ikke rigtig har forstået alle kroge af det, man allerede har.

Reel udfordring

Dette er en reel problematik. Jeg hører det igen og igen, når jeg snakker med kunder. Nogle taler om det at kunne eksekvere og sikre det rigtige fokus i dagligdagen med de avancerede løsninger, rigtig mange efterhånden har investeret endog meget store summer i som den absolut største udfordring, de sidder med. Andre beder direkte om, at eksekveringsplanen bliver et særskilt emne for strategien, når jeg hjælper kunder med at udarbejde en sådan.

Det er fuldstændig rigtig set af disse kunder – og hvor er det i grunden bare en udfordring. Fordi det stiller et fundamentalt spørgsmålstegn ved, hvor digitalt modne, mange virksomheder og organisationer reelt set er. Og nej, modenhed er ikke at kunne alle de seneste teorier og værktøjer i søvne. Modenhed er at kunne få det hele til at spille sammen på den måde, der skaber mest værdi for den enkelte organisation eller virksomhed.

Startups lider også

Nogle kunne måske så forledes til at tro, at dette er en udfordring, der kun gælder i gamle virksomheder og organisationer. Men det er overhovedet ikke tilfældet. Det gælder også for mindre, nystartede virksomheder og start ups.

Bare se på den måde Lean Startup-metodikken bliver brugt i praksis. Metodikken baserer sig på tre-enigheden Build-Measure-Learn, men enkelte elementer er mere brugt end andre. ‘Build’ – det at bygge noget – er der fuldstændig styr på; de fleste elsker at bygge noget nyt. ‘Measure’ – det at måle effekten – er vi nogenlunde med på, omend det sker på et meget overfladisk niveau.

Lærer vi reelt set noget?

Men ‘Learn’ – det at lære noget og virkelig forstå det? Der halter det – også for rigtig mange start ups, der i stedet ofte vælger at starte forfra – lave en såkaldt ‘pivot’ – når noget ikke lige gik, som præsten prædikede.

Der er derfor et kæmpe potentiale for at få forståelsen tilbage på dagsordenen. Forståelsen af ikke bare, hvad det er teknologien kan, men hvordan den optimeres og udnyttes bedst muligt til at skabe værdi i præcis den kontekst, den enkelte virksomhed befinder sig.

Så mindre fascination af det nye for det nyes egen skyld. Færre initiativer alene fordi konkurrenten også gør det. Og mere reel forståelse for det gode ‘fit’ mellem teknologi og værdiskabelse i den konkrete kontekst – også selvom det kræver det lange seje træk i forhold til at dykke ned og dygtiggøre sig i driften.

(Foto: Flickr/Chris Sansenbach)