Fornuft før teknologi

Efter en hel del år hvor mulighederne i nye teknologier har været i fokus, og ny teknologi nærmest i sig selv har været godt – alene fordi det var nyt – ser det ud som om, der er ved at ske en lille drejning.

Nu begynder flere at snakke om, hvad det er for udfordringer og problemer, vi har indenfor forskellige områder, som fundamentet for overhovedet at begynde at snakke om at kunne anvende ny teknologi til at løse disse.

Det er bestemt en positiv udvikling – af flere grunde.

Bedre styr på ressourcerne

Den første er den mest håndgribelige: At det at fokusere på, hvad værdi teknologien egentlig skal skabe – vel at mærke værdi vi kan overskue her og nu i form af f.eks. eksisterende problemer eller udfordringer – før vi begynder at poste en masse penge i teknologien, skaber de bedste muligheder for at få mest muligt for pengene.

Når man fokuserer på løsningen fremfor problemet sker det ofte det, at løsningen bliver alt for dyr. Dels fordi man ender med at investere i langt mere, end man reelt set har brug for, og dels fordi man risikerer at investere i det forkerte; noget man slet ikke har brug for.

Denne risiko er helt naturlig, fordi det er, hvad der sker, når fascinationen over muligheder overtager den mere kolde og nøgterne kalkule om, hvad det egentlig er, der skal komme ud af hele øvelsen. Det er en meget menneskelig ting.

Bevar kontrollen

Menneskelig er også den næste driver for, hvorfor der – heldigvis kan man sige – begynder at komme denne drejning. Og det handler om at kunne bevare kontrollen.

I sagens natur er der mange, der omfavner begreber som kunstig intelligens og machine learning med åbne arme og trutmund. Men der er også mange, som bliver bekymrede. Som frygter at hvis vi ikke tænker os rigtig godt om, inden vi trykker på knappen, kan vi pludselig stå i en situation, hvor det er maskinerne, der har taget over.

Helt så galt kommer det nok ikke til at gå. Men bekymringen er reel og værd at lytte til. Ikke så meget på grund af frygten for autonome systemer men mere for, at vi over tid som mennesker mister vores evne til at kontrollere – vi vil ganske enkelt ikke vide, hvordan man gør det, fordi vi har ‘aflært’ den egenskab og placeret alle vores æbler i nogle meget få og meget store kurve.

Skepsis overfor tech-moguler

At det ikke altid er nogen god idé er så den tredje grund til, hvorfor vi begynder at se denne drejning: En dyb skepsis overfor de relativt få selskaber og nøglepersoner, der som en følge af udviklingen hidtil pludselig kommer til at sidde med endog rigtig meget magt.

Det er f.eks. de færreste, der for alvor er imponerede over Mark Zuckerbergs forvaltning af Facebooks magt i forbindelse med f.eks. understøttelsen af vores vestlige demokratier. Og folk bliver – helt med rette – bekymrede, når Google tracker vores færden på mobilen, selvom vi faktisk tror, vi har slået det fra. Og Amazon’s Jeff Bezos; er der for alvor rigtig nogen, der ved, hvad han har af planer, og hvordan det vil påvirke os.

Det er som sagt rigtig meget magt at placere i folks hænder. Og når selskaber som Google ser en forretningsmæssig mulighed – det vil sige: Profit – i at gå ind i sundhedssektoren i USA, bør det give næring til denne opbremsning og spørge: Hvad skal det hele egentlig ende med?

Det er på ingen måde det samme som at sige nej og vende sig fra ny teknologi. Tværtimod. Det kan vise sig at være den største opblomstring for muligheden af at anvende nye teknologier indenfor de områder, hvor de gør størst mulig gavn for flest mulig mennesker i hverdagen. Ikke ved at opfinde nye pseudo-behov eller sende os alle ind i virtuelle verdener men ved at hjælpe os med at løse de ganske mange udfordringer, som vi rent faktisk har.

(Foto: Pixabay.com)