1300 milliarder dollar. Godt 8500 milliarder danske kroner. Det er ifølge Harvard Business Review, hvad der blev brugt på digital transformation i virksomhederne sidste år.

Det er jo et helt ufatteligt, vanvittigt tal. Men der, hvor man virkelig bliver fysisk dårlig, er der, hvor det estimeres, at 70 % af dette astronomiske beløb – knap 6000 milliarder kroner – gik til spilde og intet – som i INTET – kastede af sig for dem, der investerede.

Men pengene blev jo brugt. Så hvem blev rigere og skabte værdi for sig selv?

Succes for leverandørerne

Svaret er ganske banalt: Det gjorde leverandørerne.

Der er IT-leverandørerne, der er i markedet for at sælge deres produkter og naturligvis kun har den ene interesse: At sælge. Og helst så meget som muligt.

Og der er de store konsulenthuse, der spotter en mulighed for at anvende den megen hype og dybe bekymring over perspektiverne i ikke at være med på udviklingen til at sælge konsulenttimer, rapporter, Powerpoints, og hvad de ellers kan finde på.

Det er helt gennemskueligt og fuldt forventeligt, hvad der sker. Det, der kan undre er, hvorfor virksomhederne dog bliver ved med at hoppe på limpinden, når nu resultaterne er så gennemført elendige. Og vedbliver at være det. År efter år efter år.

Det forkerte fokus

Årsagen skal findes to steder: For det første i den måde, man i de fleste virksomheder har valgt at organisere arbejdet med indførelsen af ny teknologi på. Og for det andet i nogle helt fraværende kompetencer i de dele af virksomhederne, der sidder med selve forretningen.

For at tage det første først, er det et kæmpe problem, at det meste af magten over den teknologiske udvikling og investeringer heri ligger nede i IT-afdelingen.

Mens det i sagens natur er positivt, at der sidder medarbejdere, der rent faktisk ved noget om teknologi, er deres grundlæggende fokus og motivation ofte et andet end det, der er i forretningen og i sidste ende ude hos kunderne.

Ikke interesseret i meningen

Sat på spidsen kan man sige, at de, der sidder i IT netop ikke sidder der, fordi de for alvor elsker den del af forretningen, der er udfarende og er ude og møde kunderne hver eneste dag.

Tværtimod. De sidder der, fordi de har nogle helt andre interesser og interesserer sig mere for systemer, systemudvikling, databaser, data, processer og alt muligt andet godt, som kan være nok så vigtigt, men som kunderne dybest set er ligeglade med.

Og hvad værre er. IT-folk har ofte ikke nogen speciel stor interesse i at blive klogere på at forstå det marked, virksomheden agerer i.

Og der er det jo så, man bør spørge sig selv, om dem, der har mindst interesse i at gå ud og blive klogere på, hvordan virkeligheden rent faktisk er, og hvordan man bedst møder den med ny teknologi, bør være dem, der driver beslutningerne om, hvad og hvor meget der skal investeres i.

Det er som minimum en grundig diskussion værd.

Manglende kompetencer

Udfordringen med manglende interesse fra IT’s side kunne man komme udenom, hvis der så var andre i virksomheden, der har den fornødne interesse og redskaber til at sikre, at dette arbejde bliver gjort, og derigennem er klædt bedst muligt på til at stille skarpe krav til IT og til den teknologi, der indkøbes.

Problemet er her, at det er der meget sjældent.

Mens IT således faktisk er velbevandret indenfor gode, effektive metoder til at arbejde agilt og lean og rent faktisk også funktions-tester deres løsninger, inden de slippes løs, er disse kompetencer mere eller mindre fraværende i forretningen.

Fodrer du pølsemaskinen?

En erfaren IT projektleder fortalte mig engang, at alle de principper, som vi burde anvende til at finde ud af, hvad der er rigtigt og giver værdi at gøre, faktisk findes i IT, men at forretningen ikke har dem. Og at det, der derfor kommer fra forretningen som krav, ofte lader rigtig meget tilbage at ønske.

Faktisk italesatte hun IT som en pølsemaskine, der er super effektiv og kan slice og dice alt, hvad man smider ind i den. Men hvis det man smider ind i maskinen er spam fremfor kød af god kvalitet, siger det sig selv, at selv den bedste maskine vil ende med en meget dårlig – ja, uspiselig – pølse.

Få styr på den kritiske sans

Og når dette sker, er det, man ender med en spildprocent på 70, når man foretager investeringer i digital transformation. Det er jo en skandale.

Så det gode spørgsmål er, hvad man kan gøre ved det? Det har jeg selvfølgelig nogle bud på.

For det første kan man lade være med at bruge tid på at gå på diverse leverandør-arrangerede konferencer for at få inspiration til, hvad det næste er, man bare skal investere i. For hvad får man at vide? Køb vores produkter!

Man kan selvfølgelig indvende, at man er nødt til at holde sig opdateret om, hvad der sker, og hvad der kommer af nyt, og det er for så vidt også rigtigt nok.

Men her vil mit postulat så være, at indtil man har udviklet den kritiske sans med basis i virksomhedens og kundernes behov, så man kan skille leverandørernes skidt fra snot, er det bedre helt at holde sig væk fra disse arrangementer. Så bliver man heller ikke så let ædt af en leverandør, der er bedre klædt på, end man selv er.

Hvis man så derved får frigjort en masse tid, man ikke ved, hvad man skal bruge til, kan man I stedet passende bruge tiden på at opkvalificere sine medarbejdere i forretningen til at blive mere skarpe på at fange signaler fra markedet og fra kunderne om behov, udfordringer, drømme og mål.

Dette tjener flere formål. For det første er det i sig selv en interessant oplevelse, alle burde være tvunget til, og som oftest en øjenåbner. Og for det andet – og langt det vigtigste – giver det en indsigt i ens marked og kunder, der gør, det bliver nemmere at finde ud af, hvad det rigtige at gøre er.

Så behøver man pludselig heller ikke så mange dyre konsulenter, der kommer og ikke bare fortæller, hvad alle mulige andre gør men også giver den samme historie og de samme slides, som de også har brugt hos alle de andre kunder.

Med denne nye indsigt kan forretningen stille meget bedre og langt mere konkrete krav til IT om at levere teknologi, der er defineret af faktiske behov fremfor leverandørernes begejstring og behov for at sælge det nyeste nye. Og brug for konsulenter kan reduceres til et spørgsmål om at hente ekstra hænder ind kortvarigt til at hjælpe med at eksekvere på helt konkrete opgaver, som virksomheden har defineret benhårdt og ved, hvor peger hen.

Det vil være at tage magten tilbage og sikre, at værdien af investeringer i digital transformation og digitale tiltag i det hele taget rent faktisk ender hos virksomheden og ikke kun hos leverandører, der kan grine hele vejen til banken.

(Foto: Pixabay.com)