Hvordan skaber du ‘værdi’?

Vi snakker altid om, at det handler for vores virksomhed om at skabe ‘værdi’, og vi skaber ‘værdi’ fra morgen til aften, når vi er på arbejde. Men det gode spørgsmål er, om vi egentlig har en fælles forståelse af, hvad ‘værdi’ er?

‘Værdi’ har nemlig det særegne karakteristika, at definitionen på hvad det er, fuldstændig er op til den, der sætter for for at definere det. Det er helt åbent for virksomheden at definere alt, hvad den gør, som ‘værdiskabende’, ligesom den enkelte medarbejder ved sit skrivebord kan gøre det samme på egne vegne. I udgangspunktet er den ene definition ikke bedre – mere værdifuld – end den anden.

Men skaber vi mere ‘værdi’ af den grund?

To slags værdi

Kigger man lidt nøgternt på det, er der reelt set kun to former for værdi: Den værdi, der skabes i forbindelse med en økonomisk transaktion (pengeværdi), og den værdi som den, der efterspørger og modtager et produkt eller en service tillægger det som udgangspunkt for sin interesse, og hvor denne associering med ‘værdi’ er hele udgangspunktet for, der overhovedet kommer til at kunne opstå en økonomisk transaktion.

‘Værdi’ er med andre ord ikke noget, man kan sidde bag et skrivebord og beslutte sig for, man skaber. ‘Værdi’ er en størrelse, der først kan defineres og håndteres konkret, når andre ved deres handlinger har besluttet sig for, at det, vi har skabt er noget, de gerne vil have og er villige til at investere i.

Hvad er ‘nok’ værdi?

Et klassisk eksempel fra den virkelige verden: Når færre og færre mennesker vælger at investere i abonnement på nyhedsmedier, er det et direkte udtryk for, at ‘værdien’ af det nyhedsprodukt, der leveres ikke er stor nok til, at man vil kaste en økonomisk transaktion efter det.

Nyhedsmedier leverer stadig ‘værdi’ til annoncørerne f.eks. digitalt, men selv denne er for nedadgående, hvilket de stærkt faldende annoncepriser taler deres tydelige sprog om.

Ikke desto mindre kan man finde masser af nyhedsmedier, chefredaktører med mere, som er helt sikre i sagen, når de taler om, hvor meget og hvor stor ‘værdi’, de skaber. Troen er der ganske givet af et rent hjerte, men pointen er, det er en definition på ‘værdi’, de bliver mere og mere alene om; tallene taler deres tydelige sprog. Og at denne opfattelse af, hvad ‘værdi’ er, på den lange bane er uholdbar. Der er bare ikke ‘værdi’ nok.

Kunden bestemmer ‘værdien’

Tilsvarende med Jensen’s Bøfhus. Den tidligere så populære restaurationskæde har eksistentielle udfordringer og lever reelt på bankernes nåde. Hvorfor? Fordi der er et misforhold mellem den ‘værdi’, man selv havde – og har – opfattelsen af, man bringer til markedet og kundernes syn på samme.

For det er kunden, der bestemmer, hvornår der skabes ‘værdi’. Kunden reagerer i sin dagligdag på sine forskellige behov ved at se sig omkring og – case by case – beslutte sig for, hvor der er den rigtige ‘værdi’ at hente fra produkter og services i forhold til at få et konkret behov opfyldt.

Nogle af disse transaktioner sker på rygraden og er præget af en høj grad af loyalitet. Men der er også mange tilfælde, hvor det er en vurdering i nuet, hvilken mulige løsning på et givent behov, der tilbyder kunden den bedste ‘værdi’, og her er det suverænt kunden, der bestemmer, om det bliver løsning A eller løsning B.

Pointen her er, at det faktisk ikke rigtig giver mening at sidde bag sit skrivebord og forsøge at intellektualisere sig frem til, hvordan man skaber ‘værdi’ og overbevise både sig selv og sine nærmeste omgivelser om, at det er det, man gør. Det skal kunderne nok sørge for. Knapt så fluffy – hårdt og i den grad kontant.

(Foto: Pixabay.com)