Tidens helt store buzzword indenfor teknologikredse er “IoT” – Internet of Things. Forhåbningerne til de muligheder, der opstår, når ting kan begynde at tale med hinanden uden at involvere os mennesker i samtalen er grænseoverskridende og minder nærmest om, hvordan hypen kørte, da internettet i sig selv for godt 20 år siden så småt begyndte sit indtog i vores liv.

Men med IoT i sin helt gennemførte form med tilknyttet kunstig intelligens (AI) – maskiner der taler med andre maskiner uden et menneskeligt mellemled – kommer der også en lang række meget konkrete udfordringer, vi hidtil aldrig har skullet forholde os til. Udfordringer der ikke som sådan har noget med teknologi at gøre men alt med, hvordan vi indretter vores samfund på det mest basale niveau.

For spørgsmålet, vi kommer til at stille os selv, er, om maskiner har rettigheder? Og hvis de har, har de så rettigheder som os mennesker? Og endnu mere vigtigt: Hvordan kommer disse rettigheder i givet fald til at påvirke de rettigheder – helt almene rettigheder – vi mennesker har brugt århundreder på at udvikle og kæmpe for?

Umiddelbart kan det være lidt komplekst at forholde sig til. Men problemstillingen er fuldstændig reel. Lad os tage et scenarie:

Én maskine handler med en anden. Der bliver udvekslet en eller anden tjenesteydelse fra den ene maskine, som den anden betaler for. ‘Købermaskinen’ beslutter sig for at snyde på vægten, fordi den har en algoritme, der gør den i stand til at gøre noget af det, mennesker altid har været rigtig gode til: At mele sin egen kage. ‘Sælgermaskinen’ snydes altså. Hvor stiller det den? Hvilke forbrugerrettigheder har den? Og hvis maskinen reelt set har erstattet en opgave, der ellers ville være blevet udført af et menneske, er det så de rettigheder – f.eks. købeloven her i Danmark – der også finder anvendelse for maskinen.

Udfordringen er reel. Og man kan argumentere for, at der bør gælde præcis de samme regler for maskiner, som tilfældet er for mennesker. Alene for at sætte nogle grænser, der gør, at vi i det mindste ikke skal forholde os til en redefinering af dem, når alt andet med den nye teknologis muligheder i forvejen er under hastig forandring.

Pointen her er i hvert fald den, at hvis vi tror på, at IoT og AI alene handler om teknologiske muligheder, tager vi grusomt fejl. Det er måske i virkeligheden, når det kommer til stykket, det mindste af det hele. Også fordi én ting er at definere, hvilke rettigheder, der skal tildeles maskiner – noget helt andet er, hvor det efterlader rettighederne for os mennesker.

(Foto: Flickr/A Health Blog)