Læren af Facebooks krise

Facebook er ude i sit livs kamp. Om det er en decideret kamp for overlevelse må tiden vise.

Men Mark Zuckerberg og hans kumpaner er i hvert fald ikke specielt populære i disse dage, hvor det afsløres, hvordan det britiske firma Cambridge Analytica først tilegnede sig data på 50 mio. amerikanske brugere og derefter brugte disse data på at armere verdens største sociale netværk som en manipulerende informationskanon, der hjalp med at sikre valget af Donald Trump til præsident i USA.

Mens det i sagens natur er interessant, hvad der kommer til at ske med Facebook, og om brugerne vælger at stemme med fødderne og vende netværket ryggen (jeg tvivler), er der en række mere overordnede tematikker, som det er godt at benytte denne anledning til at minde sig selv om.

Al teknologi misbruges

Det handler i sagens natur om, hvad det er, man anvender teknologi til. Al teknologi har potentialet til at gøre en masse godt for mennesker. Men omvendt har al teknologi også potentialet til at gøre ubodelig skade, hvis det misbruges. Og det er oftere end som så den negative brug af teknologi der ender med at diktere udviklingen.

Sådan har det været altid. Og der findes ganske givet tonsvis af historier om teknologi, der er blevet drejet i en negativ retning og har anrettet stor skade eller kan vækkes til live for at gøre det samme (tænk bare på cyberkriminalitet her), som vi aldrig nogensinde hører om.

Kritisk tænkning under pres

Men når det handler om Facebook, så hører vi om det. Ganske enkelt fordi verdens største sociale netværk er så stort, som det er. Og fordi vi – trods alt – stadigvæk godt kan se, hvad det er, der foregår af skade, når vi bliver gjort opmærksomme på det.

Til trods for al vores blindhed og filterboble-tænkning har vi endnu ikke mistet evnen til at kunne gennemskue falske informationer, når vi bliver gjort opmærksom på, de er der. Udfordringen her er dog dels det lille ord ‘endnu’, og at vi skal gøres opmærksomme på det først. Ganske enkelt fordi vi i det daglige snakker så hurtigt og uigennemtænkt, at vi ikke levner tid til at foretage den kritiske analyse for os selv af det, vi læser.

Brug for opvågning

Men når vi så bliver gjort opmærksomme på det, bliver vi forarget. Det bliver vi, selvom vi igen godt kan gennemskue, at Facebook egentlig bare gør det, de er sat i verden for: Binder folk sammen i nogle mere eller mindre stærke netværksstrukturer og giver adgang for annoncører til at nå disse netværk med de budskaber, de måtte have.

Forargelsen er god. Men kun hvis den rækker videre end den umiddelbare forargelse. Forargelsen tjener kun et formål, hvis vi anvender den til at se med kritiske øjne på os selv og spørge, hvordan teknologi egentlig tjener os i det daglige – fremfor blot at være et redskab til potentielt misbrug af os.

Facebook har en udfordring, ja. Facebook ER en udfordring, reelt set. Men Facebook er også bare Facebook. Der er mange andre og potentielt set også større udfordringer forbundet med udvikling og udrulning af ny teknologi, som vi sket ikke forholder os til, som vi burde.

En sag som denne bør derfor udover at afkræve en aktiv stillingtagen til, hvor meget Facebook bør have lov til at fylde i ens liv, også være et startsignal til at begynde at betragte teknologi anderledes; ikke som noget uafvendeligt, der bare sker, men som noget, hvor vi stadig har muligheden for at styre udviklingen og insistere på, det er en udvikling, der tydeligt kan vise, den bidrager positivt til vores samfund og liv.

(Foto: Pixabay.com)