Èn af de ting, der trods mange års arbejde og eksperimenter endnu ikke rigtig har materialiseret sig, er en fungerende ny digital model for nyhedsmedier. Der er ikke grænser for, hvad der er blevet forsøgt for at stive den gamle annoncefinansierede udgivermodel af i en digital kontekst, men der er enten fejlet spektakulært, eller også er de på en direkte kurs mod muren i et marked, hvor evnen til at påvirke annoncemarkedet og dermed priserne forlængst er forsvundet.
I og med den gamle model lader til at være sprunget læk hinsides enhver form for reparation, er det ved at være tiden til at kigge på forslag til nye modeller. Og tillad mig derfor her på tærsklen til 2017 at komme med et konkret forslag til en sådan model, som det står frit for enhver at tage og lege med, eksperimentere med og videreudvikle henimod en mediemodel, der for håbentlig kan være med til at læse den gordiske knude.
Vind tilliden tilbage
En af forudsætningerne for en ny mediemodel er, at medierne kan vinde den tillid tilbage hos kunderne, der er om noget har været under pres de senere år og især her i 2016 med alle årets ‘falske nyheder’. For medierne handler det om at tænke mindre i at fortælle og mere i at arbejde med, hvordan man kan være til gavn og service for sine kunder.
Min hypotese er, at dette kan man gøre ved at dele sine aktiviteter i to klumper: Én klump der tager udgangspunkt i de ting, kunderne skal vide om det samfund og den verden, de er en del af – de gode, gamle og meget klassiske publicistiske dyder – og så én, der handler om at skabe og udvikle services, der er direkte værdiskabende og anvendelige i kundens dagligdag.
Netværkstanke
På den måde kan man i virkeligheden betragte mit oplæg til en ny mediemodel som en slags netværk af mikrotjenester, der roterer omkring en mindre men fast kerne af indhold og nyheder af meget høj troværdighed.
Kernen bør være mindre end den er i dag. Ikke fordi den er mindre vigtig, men fordi der er en tendens til, at når noget bliver for stort, svigter overblikket også, og dermed kommer kvaliteten til at lede. Når man skal lave mere og mere siger det sig selv, at ikke alt kan være lige godt, og ved at fokusere på nogle færre ting, men til gengæld gøre dem fantastisk godt, bør der være mulighed for, at den virkelige værdifulde journalistik kan få en renaissance baseret på en omkostningsbase, det rent faktisk er muligt for medierne at service.
Myriade af mikrotjenester
Udenom denne faste kerne bør der i min optik være en lang række af forskellige mikrotjenester, der opstår og forgår fra behov til behov og har som fast værditilbud til kunderne, at de for det første er umiddelbart anvendelige i forhold til problemstillinger, der er personligt relevante for den enkelte kunde her og nu, og for det andet – via det første – leverer umiddelbar og forståelig stor værdi.
Et sådant netværk af mikrotjenester kan man forestille sig at vedligeholde på basis af en række forskellige standardkomponenter, man kan vælge at sætte sammen og binde sammen efter forgodtbefindende, som den enkelte anledning giver mulighed for. Der findes i dag et uendeligt hav af forskellige services rundt omkring, der har standardkomponenter, man kan tage ned fra hylden og integrere i sine egne løsninger. Så det behøver på ingen måde være nogen uoverstigelig opgave.
Det væsentlige er derfor det skifte, der sker fra at have det store permanente website til at have et antal services, der i antal svinger over tid, og som hver især har meget forskellige levetider. De opstår – og dør hen igen, når deres værdi og anvendelighed er udtømt. Det er en del af deres DNA.
Fleksibel forretningsmodel
Disse mikrotjenester har derudover den fordel, at de kan pakketeres efter forgodtbefindende – og abonnementstype. Man kan forestille sig en model a la den fra kabel-tv, hvor man har den lille pakke med ‘must carry’ kanaler plus få andre populære og så derfra skalerer op alt efter lyst og behov – måske endda baseret på en a la carte ordning. På den måde bliver abonnementet fleksibelt for den enkelte kunde, og værdien af ens abonnement bliver lige præcist så skræddersyet, som man selv som kunde gør det til.
Ved at have en abonnementsmodel, der baserer sig på dels at kunne levere fleksibelt på, hvad der er brug for her og nu og dels tager udgangspunkt i kundernes hverdag og faktiske behov, vil man efter min bedste overbevisning kunne skabe en ny mediemodel, der giver maksimal værdi for kunderne – og dermed også for medierne selv. Det væsentlige indhold vil være ‘must carry’, og de forskellige services vil være bundet sammen af de evner for storetelling og iscenesættelse, der i virkeligheden er en af mediernes store men ofte i praksis oversete kernekompetencer.
(Foto: Flickr/stooart)