Havde det stået til tyske SAP og det tyske fodboldforbund, havde det tyske landshold i fodbold endnu været at finde ved sommerens VM-slutrunde i Rusland – og med direkte kurs mod endnu engang at kunne hæve pokalen i triumf. Det skulle et stort teknologi-samarbejde hjælpe med at sørge for.
Sådan gik det som bekendt ikke. Triumf blev afløst af ydmygelse, da de forsvarende verdensmestre efter et forsmædeligt 0-2 nederlag til Sydkorea måtte rejse hjem i vanære allerede efter den indledende runde.
Nu kan man så diskutere, hvis skyld det var, at det gik som det gik. Og spørgsmålet bør naturligvis også melde sig, om teknologien spillede en rolle i fiaskoen.
To sider af mønten
For det siger sig selv, at når man indfører ny teknologi for at nå nogle bedre resultater, så bør selvsamme teknologi også være en åbenlys fejlkilde, når det alligevel ikke går som forventet, og resultaterne udebliver.
Alligevel er det noget, vi meget sjældent gør: Stiller spørgsmålstegn ved, om teknologien nu egentlig også gjorde det bedre, eller om den i virkeligheden var med til at skabe forudsætningerne for det dårlige resultat?
Ikke alt kan automatiseres
Fraset at der ganske givet i dette konkrete tilfælde er meget gode grunde til at kunne undgå skader, hvis man med teknologiens hjælp kan forudsige dem, så er der grænser for, hvad der kan automatiseres. Og det gælder ikke kun på fodboldbanen – det gælder overalt.
Teknologien kan f.eks. ikke kompensere for, at fodbold – som mange andre sportsgrene – først og sidst er noget, der foregår i hovedet; en mental størrelse. Algoritmerne kan godt analysere selve den fysiske performance, men hvad der foregår inde i spillerens hoved, og om vedkommende er ‘på’ på dagen, hvor det gælder – det kan teknologien ikke sige noget om.
Pas på med overanalyse
Man kan faktisk godt blive udsat for så meget analyseren og tilbagerapportering på alskens stort og småt at det fuldstændig overskygger det menneskelige initiativ og intuition for, hvad der er rigtigt eller forkert. Man kan få så mange data serveret, at man reelt set bliver ude af stand til at præstere og måske i virkeligheden får en blokering, fordi man er bange for at begå fejl, som systemet ser med det samme.
Sådan kan det sagtens se ud på fodboldbanen. For det er da tankevækkende, at straks tyskerne tager den mest avancerede teknologi i brug, ser det pludselig ud som om, de helt har glemt, hvordan man spiller fodbold og spiller sammen. Vi taler altså om Die Mannschaft, hvor den slags ikke burde kunne lade sig gøre.
Det er næppe teknologien, der har gjort det hele. Arrogance, mæthed af succes og andre ting – af mental karakter – kan også sagtens have spillet ind. Men under alle omstændigheder kalder denne ‘sjove’ tyske case på teknologiens begrænsninger på en nærmere selvransagelse i forhold til, hvor meget man kan overlade til teknologien og Big Data, når man har med mennesker at gøre.
Lad tyskernes fiasko være et wake up-call for alle til at forholde sig positivt kritisk til, hvor mennesket regerer, og hvor maskinerne kan komme ind og få lov til at tage over.
(Foto: Pixabay.com)