Det vælter frem med bøger om den teknologiske udvikling og dens afledte mulige konsekvenser. Og det er et polariseret billede, der tegnes: Enten redder teknologien ikke bare dagen men vores klode og dermed hele fremtid. Eller også sender den og lige lukt ned i infernoet.
Fælles for begge yderpunkter er, at præmissen for synspunkter såvel som argumentation er defineret højst muligt oppe i træet. Techentusiasterne er kravlet helt derop, hvor de har svært ved at se den negative side af den udvikling, de brænder for.
Omvendt er sølvpapirshatten klemt så godt ned over øjnene på mange af de, der virkelig er meget bekymrede, at det nærmest fjerner muligheden for, at teknologien også faktisk kan være god.
Er der et potentiale?
Udfordringen med at anskue tingene så enten sorte eller hvide er, at begge udgangspunkter kigger på det potentiale, der menes at ligge i den teknologiske udvikling.
Er man teknologibegejstret møder man enhver ny teknologiudvikling med samme nysgerrighed som tilkommer den seneste nye smartphone: “Se, en ny shiny thing! Den må vi hurtigst muligt have fingrene i og prøve. Det bliver med garanti helt vildt og super fedt!”
Hvis man omvendt er meget skeptisk anlagt, er man fuldstændig sikker på, at ingen er i stand til at udnytte de teknologiske muligheder på en måde, så det kommer almindelige mennesker til gode.
Tværtimod. Man er sikker på, at der kun kommer ulykker, tragedier og menneskelig deroute ud af anstrengelserne. Firkantet sagt. Og det er altid fuldt op af argumentet om, at ingen kan gennemskue de langsigtede konsekvenser, og at disse per definition bliver helt forfærdelige.
Trættende debat
En sådan debat er trættende for alle i længden. Fordi den beror på forestillingen om et potentiale, som jo netop er det – en forestilling og et potentiale.
Det vil – helt skåret ud i pap – sige, at vi råber ad hinanden om noget, vi nok tror noget om men reelt set intet ved om. For et potentiale er jo netop kendetegnet ved, at det måske, måske ikke er der. Per definition ved vi det aldrig, før vi begynder at udforske det.
Derfor bør den gode diskussion ikke gå på potentialer men om, hvordan vi på gode måde udforsker hvad der er op og ned. Gerne i lille skala til at starte med med fuld respekt for, at så længe vi ikke ved noget, skal vi nok ikke gå “all in”.
Start med problemet
Af samme grund handler det derfor også om, at vi er nødt til at vende diskussionen 180 grader.
I stedet for at snakke om potentialet for med ny teknologi at løse problemer, vi i øvrigt i de fleste tilfælde ikke har et fast begreb om hvad egentlig er, bør vi snakke om helt konkrete problemer og udfordringer, hvor vi kan undersøge om specifikke nye teknologier har et potentiale for at bidrage til en løsning.
Det er en langt sundere diskussion. Ikke alene er den forankret rigtigt – i et faktisk problem eller udfordring, som vi kan lede efter løsninger på. Den åbner også op overfor den kætterske tanke, at det jo faktisk kan vise sig, vi har udfordringer og problemer i samfundet, som ny teknologi bare IKKE er svaret på, men hvor løsningen skal findes helt andre steder.
Et enkelt eksempel: Mere nærvær i hverdagen. Prøv at find en løsning i ny teknologi på det. Jeg vil tro, du meget hurtigere kan komme på nogle ting, man umiddelbart kan gøre for at arbejde med nærvær, som beror sig på analoge tiltag og helt almindelige medmenneskelige ting.
Derfor:
Spørg ikke om, hvad potentialet er i en ny teknologi (for at løse problemer – og jo, det er i parentes fordi mange aldrig når længere end til bare at kigge på potentiale i ny teknologi. Punktum). Spørg i stedet, hvad problemet er, og om nye teknologier gør, vi er tættere på den gode løsning på det konkrete problem i dag, end vi var i går, hvor denne teknologi ikke var eksisterende.
Og lad så for Guds skyld være med at insistere på, at svaret på alle spørgsmål, der kan stilles er “ny teknologi”. Det er en illusion, som de, der lever af at udvikle og sælge teknologi hellere end gerne vil have dig til at tro fuldt og fast på. Teknologien kan være med til at løse mange udfordringer og problemer, ja. Men der er også nogle, hvor det bare er bedst at gå offline og tage den menneske til menneske.
(Foto: Pixabay.com)