Sådan bliver strategien agil

En af udfordringerne ved at skulle udarbejde en strategi er, at det ofte viser sig, planen er mere eller mindre irrelevant, så snart den er lavet. Den har det ganske enkelt svært med at ramme virkeligheden, eller også bliver den helt overhalet af den.

Dette gælder ikke mindst på det digitale område, hvor hastigheden hvormed ny teknologi og dermed nye muligheder udvikler sig, gør det meget svært at lave en plan, der kan holde til tidens test. Men samtidig gør uoverskueligheden i de mange muligheder, at det også er svært helt at kunne manøvrere uden en eller anden form for rettesnor. Så hvad gør man så?

Man bruger en fundamental anden og langt mere agil tilgang til digital strategi.

Læs videre “Sådan bliver strategien agil”

Godt i gang med Lean Startup

Agil udvikling er over de senere år for mange blevet det helt store dyr i åbenbaringen. Drevet af startup-miljøet og nytænkende organisationer, er det blevet et fantastisk attraktivt alternativ til store, komplekse vandfalds-projekter.

Centralt i hele den agile tilgang står Lean Startup metodikken. Metodikken kom først på banen i 2008, da amerikaneren Eric Ries førte den på banen, og siden da har den gået sin sejrgang over hele verden. Bogen bag har solgt og solgt, og der findes ikke den konference rundt omkring, hvor man ikke snakker om metoden og dens tre elementer: Build, Measure, Learn.

Metodikken er også rigtig god og anvendelig, når man arbejder med udvikling af nye produkter og tjenester. Men lige som alle andre metoder og filosofier, fortjener den lige at få en kritisk gennemgang. Så det vil jeg forsøge at komme med her.

Udgangspunktet i Lean Startup er som nævnt den iterative proces Build, Measure, Learn. Man starter med at bygge noget ret simpelt. Så måler man, hvordan det virker. Man uddrager den lære, man kan af det. Og så tager man denne læring med videre i den næste iteration af ens produkt eller tjeneste. Og sådan kører det ellers rundt i ring og skaber i princippet en løbende forbedring af ens offering uden brug af store forkromede planer, GANT-diagrammer og hvad vi ellers har af gamle redskaber fra den klassiske projektverden.

Start med idéen

Lad mig gennemgå de enkelte skridt i modellen.

I starten har man en idé, og med udgangspunkt i den, bygger man sit Minimum Viable Product; det mindst muligt omfattende produkt eller tjeneste, man kan slippe afsted med for at få en rigtig test af, hvorvidt idéen holder eller ej. Man bygger sig produkt – Build – og releaser det til markedet.

Når produktet kommer ud, går næste del i gang – Measure. Her måler man kort fortalt på, hvordan produktet performer. Som minimum har man sørget for, der er rigtig god tracking på alt, hvad der foregår, og de fleste har også nogle KPI’er, som de følger. Disse kan være relativt generiske – antal besøg, antal salg m.m. – mens de mest avancerede opstiller specifikke KPI’er, der er designet til at definere præcis, hvilke svar det er, man gerne vil have ud af denne test.

Er man så avanceret, er man godt på vej mod sidste fase som er Learn. Det er her, hvor man bruger de opsamlede data på testen til at se på, hvordan det så egentlig gik og – vigtigst af alt – hvilke nye idéer og initiativer, det giver anledning til i forhold til at komme godt videre med næste iteration. Det er en super vigtig del af processen, for det er, man mere end på noget andet tidspunkt definerer, hvad det er, man hælder ind i sit produkt efterfølgende.

Pas på faldgruberne

Ovenstående er Lean Startup metodikken i meget korte træk. Og det ser jo ganske overskueligt ud. Men der er også nogle områder, hvor man med Lean Startup skal være opmærksom.

Det første opmærksomhedsprodukt handler om det input, man giver til modellen. Som med de fleste andre processer gælder princippet om ‘Shit in, shit out’. Og hvis man ikke passer rigtig meget på, er der en fare for, man kommer en halvbagt idé ind i processen til at starte med, og så kommer hele resten af forløbet til at handle om at optimere på noget, der egentlig er temmelig fejlbehæftet til at starte med – eller hvor der måske i virkeligheden bare havde været en bedre idé at starte ud med, hvis man havde gjort sig lidt mere umage.

Man kan naturligvis argumentere for, at metodikken vil fange en rigtig dårlig idé gennem processen og optimere på den. Og i princippet er det også korrekt. Men man skal ikke være blind for, at der kan indsnige sig en eller anden form for ‘confirmation bias’ undervejs, hvor man mere fokuserer på at få de målinger og den læring, der passer til ens ene forudfattede meninger end lytte til den feedback, markedet faktisk giver. Sker det bliver hele processen suboptimal for at sige det meget pænt.

Læring er altafgørende – og svær

Den næste ting, man skal være opmærksom på er selve læringsdelen. Talrige praktiske erfaringer viser, at mens man generelt er ret gode til at bygge ting, og de fleste også kan finde ud af at måle på det, de bygger, står det sløjt til med evnen til at lære. Dette kan skyldes, vi bare ikke er særligt gode til at lære af vores fejl. Men det kan også skyldes, vi nægter at se virkeligheden i øjnene og dermed discounter den negative feedback, der egentlig var livsnødvendig for os at få ind i den næste iteration af produktet.

For at imødegå dette sidste problem findes der de praktikere, der mener, man skal anskue hele processen anderledes. I stedet for at sige Build, Measure, Learn bør man i stedet sige Learn, Measure, Build. Dette er ud fra tanken om, at man først sætter sig ned og definerer, hvad det er, man gerne vil have ud af sin test i den pågældende version af produktet, hvordan man har tænkt sig at måle på det og først til sidst bygger produktet.

De praktikere, der advokerer for denne version, gør det, fordi de kan se, at rigtig mange i praksis har enormt svært ved læringsdelen, som er den centrale i hele processen. Alle kan bygge, de fleste kan måle – men de færreste formår for alvor at indfri det potentiale, der ligger i læringsdelen. Hvis det at kunne gøre det kræver, at der rettes lidt ind i rækkefølgen, må det være et lille offer at bringe for en metodik, som ellers er super effektiv.

(Foto: Flickr/Rebeca Zuñiga)