Brug kræfter på at forstå markedet rigtigt

At skabe succesrige nye produkter og services kræver mere end bare en god idé. Udover et udviklingsforløb af en vis længe og en forankring i organisationen, kræver en succes også, at der er et marked derude, der tager så godt imod det nye tiltag, at det i vid udstrækning bliver ikke bare købt men også brugt.

Om disse kritiske forhold eksisterer i markedet er altid behæftet med stor usikkerhed. For et marked består af så mange forskellige bevægelige dele udenfor virksomhedens egen kontrol, at man selv med den bedste erfaring opnået gennem mange år reelt kan forudsige meget lidt om, hvordan det kommer til at gå.

Derfor er der brug for en anden tilgang for at skabe de optimale rammer for succes med nye tiltag.

Continue reading “Brug kræfter på at forstå markedet rigtigt”

Sæt fart i medarbejdernes innovation

Hvorfor skal inddragelse af medarbejdere i innovationsprocesser være så svært, når det rent faktisk kan gøres enkelt? Hvorfor insisterer vi på, at innovation skal være så svært og anderledes, at vi starter med at fremmedgøre vores medarbejdere fra processen? Mange steder gør man nærmest en dyd ud af at gøre innovation til noget overdrevent komplekst, …
For at kunne se dette indhold, skal du først købe Premium adgang, 1 år.

Derfor bliver GDPR super svært

movement-2953852_1280

GDPR – EU’s nye regler for databeskyttelse – er over os. Og overalt forsøger virksomheder og organisationer at blive klar inden deadline den 25. maj i år.

Det er en kæmpe opgave. På konsulentsiden bringer den mindelser frem om Y2K-problematikken tilbage ved årtusindeskiftet, hvor alle havde travlt med at sikre, deres systemer også fungerede ved skiftet til det nye årtusinde.

Men opgaven bliver heller ikke mindre af, at den kræver, at virksomheder og organisationer fuldstændig gentænker, hvordan de i praksis arbejder med kundedata.

Continue reading “Derfor bliver GDPR super svært”

Hvem tager driften?

Gang på gang oplever jeg, at en af de helt store barrierer for at få digital succes i en organisation eller en virksomhed er den kultur, man har internt i virksomheden.

Groft sagt kan man sige, at man kan tage alskens initiativer på udviklingssiden og poste nok så store summer i nogle mere eller mindre værdiskabende projekter – men hvis ikke kulturen og evnen til at eksekvere på de nye initiativer følger med, risikerer det hele at falde til jorden.

Rigtig mange gange vil jeg faktisk hævde, at ønsket om at relancere en digital tjeneste i virkeligheden kunne være skåret ned til at arbejde rigtigt med den løsning, man allerede har. Og skal man tage den videre ud ad den tangent, kan man jo spørge sig selv om, hvordan man nogensinde skal kunne definere næste generations initiativer, hvis man dybest set ikke rigtig har forstået alle kroge af det, man allerede har. Continue reading “Hvem tager driften?”

Data skaber afstand til kunderne

Overalt hvor man kommer hen, hører man om Big Data. Om hvordan data er vigtigt. Data er værdifuldt. Data er ens forretning. Data er ens forretningsudvikling. Data er svaret på alt. Der findes sågar dem, der mener, at data kan bruges til at lade maskiner definere virksomhedens strategi og retning ud fra.

Men der er nogle udfordringer omkring data, som man ikke skal være blind for.

Stadig mest snak

Den første er helt lavpraktisk. Det kan godt være, der er megen snak om Big Data, men det er stadig for det meste bare snak. Det har vist sig, at den enkle del af ligningen er at opsamle data og opbevare den. Noget helt andet er (og fortsætter med at være mange år frem) at opbevare og bruge den i forhold til stadig strammere regler. Og noget helt tredje er rent faktisk at få noget fornuftigt for forretningen ud af sine data.

Her kommer rigtig mange virksomheder i dag til kort. Af flere forskellige grunde. For det første, fordi de færreste har nogen reel klar idé om, hvad de skal bruge deres data til, og de ganske enkelt ikke ved, hvor de skal starte. Og for det andet fordi der er meget stor konkurrence om de talenter, der rent faktisk har kompetencen til at sidde og analysere på data og få noget virkelig spændende ud af dem.

Længere fra kunderne?

Men én ting er praktikken. Noget andet er, hvad over-afhængighed af data gør ved ens strategiske fokus og kernen af forretningen? Er det en fundamental god idé at lade sin forretnings udvikling styre af data?

Ikke nødvendigvis. For mens data siger en masse om konkret adfærd blandt eksisterende og potentielle kunder, siger det ikke specielt meget om, hvad der i sidste ende motiverer adfærd. Og da rigtig mange triggers af beslutninger, der fører til konkret adfærd med efterspørgsel, køb m.m. er drevet af mere eller mindre irrationelle behov – det være sig følelsesmæssige, sociale m.m. – risikerer man i virkeligheden at famle rundt i blinde, når man leder i sine data. Man bliver så at sige distanceret fra sine vigtigste interessenter – kunderne – fremfor at komme så meget tættere på, som alle de, der sværger til data gerne hævder, man kommer, når man kaster sig ind i datakampen.

Menneskelig indsigt vinder

Man kan så have en holdning til, om det er nødvendigt at komme tættere på kunderne fysisk, eller om det er nok at have en evigt voksende databases afstand til dem.

Jeg vil vove at påstå, at på nær nogle få multinationale tilfælde, er det altid en fordel at komme så tæt på rent fysisk som overhovedet muligt i (1) et forsøg på at forstå, hvad der driver behov og adfærd for at (2) positionere sig selv og sit eget produkt eller service tættest muligt på opfyldelsen af disse behov. Specielt taget i betragtning, hvor ‘cut throat’ konkurrencen er derude.