Hvad ville vi sige til, hvis kommunerne fik digitale redskaber, der gjorde dem i stand til at styre udenom besværlige borgere og kun engagere sig med dem, der ikke stiller kritiske spørgsmål eller i det hele taget bare har nogle andre meninger og synspunkter?
Ville vi tænke, at det er helt i orden ud fra en betragtning om, at lige børn leger bedst, og at de, der stiller sig på bagbenene i ny og næ alligevel mest af alt er til besvær? Eller ville vi opfatte det som en drejning på vej væk fra det, der burde være en af styrkerne i et demokrati; muligheden for og evnen til at være uenige og (forhåbentlig) i sidste ende mødes omkring et kompromis?
Måske ved du det ikke. Måske har du slet ikke tænkt på det. Men det bør du. Fordi redskaberne til at skabe den virkelighed er ved at være der.
