Den effektive SWO(T) analyse

Alle der har arbejdet eller arbejder med strategi, innovation og til dels også markedsføring og kommunikation kender til SWOT-analysen; den ret simple analyse, hvor man hurtigt for sig selv kan skabe et overblik over sine styrker, svagheder, muligheder og trusler. Udfordringen med den klassiske SWOT-analyse er dels, at den er for simpel, og dels at …
For at kunne se dette indhold, skal du først købe Premium adgang, 1 år.

Tag ‘tech backlash’ seriøst

Overalt hvor man kigger sig omkring er der nærmest gået mode i de enkle og ofte analoge løsninger på diverse små og store udfordringer i hverdagen. Og spørger man ind til, hvordan det kan være, lyder svaret ofte, at man søger det nære og simple, fordi man efterhånden er blevet ret skeptisk overfor ny teknologi og ikke mindst de forskellige teknologi-giganter.

Samtidig med dette fortsætter mange virksomheder ufortrødent med at sætte deres liv til endnu mere avancerede former for ny teknologi end hidtil i form af f.eks. kunstig intelligens (AI), machine learning, VR, blockchain og quantum computing, og hvad der ellers findes.

Hvorfor egentlig det?

Continue reading “Tag ‘tech backlash’ seriøst”

Undgå “det sorte hul”

I lyset af de store, udenlandske tech-giganter og deres dominerende positioner i markedet, er det blevet ganske populært for mange at forsøge at bygge nye forretningstiltag op omkring disse platforme. Umiddelbart er fordelene mange. Blandt dem er den alt andet lige nemme adgang til leads og kunder, man får ved at flytte sin forretning ind …
For at kunne se dette indhold, skal du først købe Premium adgang, 1 år.

Moonshots og optimering – på én gang

Innovation og optimering er hinandens modsætninger. Det første handler om at skabe noget nyt. Det andet handler om at få mest muligt ud af det, man har. Mens man i sagens natur ikke kan optimere innovation, når man ikke ved, hvad det ender med, kommer der heller ikke noget innovation ud af optimering. Og sådan …
For at kunne se dette indhold, skal du først købe Premium adgang, 1 år.

Sæt fokus for din strategi

En af de ting, der bliver ved med at slå mig er, hvor få virksomheder der egentlig har et klart mål med deres digitale aktiviteter – en strategi om man vil. Misforstå mig ikke. Alle virksomheder har mål. Men dels er de ofte banale – “sælg mere” – og dels er der ofte så mange, …
For at kunne se dette indhold, skal du først købe Premium adgang, 1 år.

Udfordringerne i Berlingskes plan

Berlingske Media gik forleden offentlig med en ny strategi. Den skærer ikke kun hver 10. medarbejder væk. Den viser også med al ønskelig tydelighed, hvor svært det er at udarbejde en effektiv strategi i en virksomhed, hvor den største udfordring ikke er markedet men kulturen.

For kulturen er det, der kommer til at stå i vejen for, at det stolte mediehus lykkes med den nye strategi. Kulturen er det, der gør, at de selv vil være de sidste til at indrømme endsige se det. Og kulturen er det, der kommer til at gøre, at alle, der vover at påpege det, vil blive udpeget som nogle, der ‘ikke har forstået det’. Sådan har det været før. Og sådan vil det blive igen.

Continue reading “Udfordringerne i Berlingskes plan”

Nu med premium produkter

Godt indhold er værd at betale for. Fordi det gør en klogere og giver én mulighed for at komme videre i ens eget liv med de problemstillinger, man tumler med her og nu, og hvor det gode indhold kan være en del af løsningen.

Det har været mit mantra længe. Det var det som digital direktør i Berlingske Media, hvor jeg som koncernansvarlig for betalt digitalt indhold gik forrest i det skifte, der efter min mening var og er helt nødvendigt for at finde fremtidens forretningsmodel. Og det er grunden til, at jeg i dag her på websitet laver en softlancering af en række nye betalingsprodukter.

Continue reading “Nu med premium produkter”

Amazon smadrer e-shops i 2018

drone-2816244_1280

Hvis der er én ting, jeg ser frem til at følge i 2018, er det amerikanske Amazons formodede indtog i Norden og herunder i Danmark. Det kommer ikke til at gå stille af.

Når Amazon’s snarlige ankomst bliver ekstra interessant at følge, skyldes det ikke så meget ehandels-giganten selv. Det skyldes snarere, hvad der mon kommer til at ske med den store underskov af danske e-handlende, der hidtil har konkurreret om det danske marked uden denne direkte ‘indblanding’ udefra.

Det kommer til at blive brutalt.

Dårligt rustede danskere

Når det gør det, skyldes det, at de danske e-shops over en kant er relativt dårligt rustede til at konkurrere mod Jeff Bezos & co.

Ser man på mange af de danske e-shops i dag, er rigtig mange af dem modelleret over nogle af de samme kerneprincipper som Amazon; konkurrence på pris, præsentation af relaterede produkter og en velfungerende logistik.

Udfordringen for de danske e-shops er, at der er ikke én af disse parametre, hvor Amazon ikke er verdensmester. Hidtil har danskerne skullet konkurrere mod dem på afstand, men det bliver en helt anden og barsk udfordring at skulle konkurrere, når først Amazon er landet.

Skal lave ALT om

For at de danske e-shops skal kunne klare sig i denne konkurrence, er de dybest set nødt til at finde nogle andre ting at konkurrere på end eksempelvis pris, som har været meget populært. Det betyder, at mange af dem er nødt til fundamentalt at genopfinde sig selv, og det tror jeg personligt på bliver rigtig svært for mange af dem.

Jeg tror heller ikke et øjeblik på, at de danske forbrugere vil være loyale overfor de danske e-shops og således give disse en hjælpende hånd. Danskerne kender udmærket godt Amazon, og når først giganten rigtig er her, skal de nok finde derhen, hvor pris og service er bedst – og det kommer de med næsten statsgaranti til at være hos amerikanerne.

Er konsolidering nok?

Dermed bliver der et stort antal danske e-shops, der kommer til at sidde tilbage med skægget i postkassen og forbande den dag, de tog beslutningen om at forsøge at agere som Amazon i Danmark uden på nogen måde at være Amazon.

De kommer til at forbande, at de ikke har gjort mere for at skille sig ud i forhold til kunderne på service, indhold og alskens ting omkring den rene handel, som måske kunne gøre en forskel – og som er fantastisk svære at hitte på og få succes med, når man først har fået pistolen for panden.

Dermed bliver 2018 et år, hvor vi vil komme til at masser af forsøg på konsolidering m.m. i forsøget på at være klar til Amazons ankomst. Hvorvidt det vil være nok, tvivler jeg på, men interessant bliver det at følge.

(Foto: Pixabay.com)