Dette er anden del af en serie på 3 indlæg, hvor jeg forsøger at samle lidt op på 2017, og de ting, jeg har observeret og selv været en del af. Første del findes her, og tredje del kommer på mellem jul og nytår.
Normalt er det sådan, at løsningen kommer efter problemet. Hvis der f.eks. kravler en fyr rundt på taget af mit hus med en masse værktøj, er det med stor sandsynlighed, fordi jeg har konstateret et hul, det kræver en fagmand at tætne.
Til trods for denne logiske sammenhæng i livets almindelige forhold, er der stadig i 2017 én branche, hvor logikken er vendt på hovedet. Hvor løsningen stort set altid kommer før forståelsen af det virkelige problem. Og hvor resultaterne er derefter. Hvorfor?
Det er det, jeg har undret mig mest over i 2017.
Vi burde være klogere
For der er i virkeligheden ingen gode undskyldninger for, at vi her godt 50 år efter, at IT for alvor begyndt at gøre sit indtog i virksomheder verden over, stadig bliver ved med at gentage fortidens fejl. Vi burde være blevet klogere.
Vi har alle statistikkerne, der kunne bakke en adfærdsændring op: Op imod 90 % af alle digitale projekter kommer aldrig i mål med at levere på de målsætninger, der var sat op, da projektet blev født. Godt halvdelen af alle startups fejler, fordi det viser sig, de ikke har noget marked, hvilket blot er en anden måde at sige, de ikke ved, hvad problemet er. Og sådan kunne det blive ved.
Masser af gode cases
Mere underligt bliver det, når man ser på, der faktisk findes rigtig mange gode cases på, hvad man kan få ud af det, hvis man griber tingene an på en mere logisk måde.
I løbet af 2017 har jeg selv leveret projekter, hvor vi fik vendt virksomheder, der aldrig havde oplevet digital succes før, fordi de i bedste fald havde forsøgt at gætte sig til, hvad problemet var, til at opnå succes med konverteringsrater på nye, reelt problemløsende produkter på op imod 30% i test overfor rigtige kunder. Det kan sagtens lade sig gøre.
Og helt uforståeligt bliver det, når det faktisk viser sig, at man ved at starte med at undersøge og kortlægge problemet og så nøjes med at bygge det, der faktisk er brug for i sin endelige løsning samlet set over en 6-12 måneders periode kan SPARE penge i forhold til, hvis man bare går i gang ud fra sin idé eller mavefornemmelse.
Hvad skal der til?
Der er et eller andet sted, hvor kæden falder af. Anderledes kan man vel dårligt forklare, at tingenes tilstand stadig er…som de er.
Måske skyldes det vane. Måske skyldes det blot en lyst til at bygge løs og lade idéen få frit lejde, der er større end lysten til at gøre det rigtigt. Måske skyldes det en mistro mod, at det faktisk er muligt og endda ikke specielt komplekst at gøre det rigtigt – at succes ikke kan komme på så relativ en enkel og pragmatisk måde.
Det er ikke til at sige. Men underligt er det. Vi burde virkelig være blevet klogere. Og selvom historikken ikke taler for, at det kommer til at ske, kan man kun håbe, 2018 bliver året, hvor vi virkelig får øjnene op for at at arbejde logisk og også indenfor IT verdenen og det digitale område at lade en god forståelse af det reelle problem komme før udskrivningen af den rigtige løsning.
(Foto: Pixabay.com)
Lukket for kommentarer.