Ugens Indtryk – Uge 25 2018

Efter flere opfordringer kommer her første udgave af en ugentlig opsamling af historier, jeg er faldet over i ugens løb, og som jeg finder interessant og relevant i forhold til det, jeg virkelig brænder for: At være med til at sikre en relevant og værdiskabende brug af teknologi, der løser problemer fremfor at skabe dem.

Opsamlingen kommer fremover hver fredag. Så er det muligt at bruge weekenden til eftertanke, inden hverdagens stress og jag igen sætter ind. Emner og tematikker skifter fra uge til uge, men jeg forsøger altid at sikre en rød tråd og mening med galskaben.

God fornøjelse med første udgave

Samfund under forandring

En af de ting, der både fascinerer og bekymrer mig på samme tid, er hvordan teknologi i dag mere eller mindre (u)kritisk bliver brugt til at pille ved og omkalfatre samfundssystemer og -normer, som vi har vænnet os til som fundament for vores samfund gennem årtier. Måske endda århundreder.

Det er et kæmpe eksperiment, der kører hver eneste dag, og som vi på ingen måde kender konsekvenserne af. Det kan være fint langt henad vejen, men eksperimenter uden opsamling og forarbejdning af læring samt efterfølgende ændringer undervejs er i min bog bare en farlig cocktail.

Childhood 4.0 – Som far til to små piger i førskolealderen har jeg mange tænkt over, hvilken effekt ny teknologi og særligt mobile devices vil få på deres evne til at lære, kommunikere, lege og meget andet. Af samme grund forsøger jeg også at sørge for, de bruger mindst muligt tid på skærme for i stedet at lege på den gode gammeldags vis – inde som ude.

Digitalist Magazine tager tematikken op og spørger, hvad der egentlig sker, når ens bedste ven er en hård skal på 9″, der kan en masse men bare ikke lige give en god krammer? Det er super relevante spørgsmål, og artiklen kommer ikke med nogle svar. Men den sætter forhåbentlig tanker i gang som en forudsætning for at kunne forholde sig kritisk fornuftigt til udviklingen – og hvad man vil udsætte sine børn for samt ikke mindst klæde dem på til livet med.

3 predictions for the future of freelancering – En af de ting, mine piger og vores børn skal klædes på til er en fremtid, hvor der mangler basal økonomisk tryghed. For det er vel essensen af ‘the gig economy’, som uanset hvor meget læbestift man kommer på grisen stadig er og bliver en gris. Impact Lab gør nogle forudsigelser for, hvordan det kommer til at se ud.

Når vi snakker om robotterne, der kommer og tager vores job, bliver vi altid beroliget med, at det bare vil give os tid til at lave en masse andre, mere kreative, udfordrende og dybest set spændende ting. Men hvordan skal vi kunne gøre det, hvis rigtig mange af os samtidig dybest set ikke har noget at leve af, fordi vi befinder os i den del af ‘the gig economy’, hvor det aldrig bliver til nogle ‘gigs’ – og slet ikke nogle, man kan opretholde den livsstil, man er vant til, med.

Det savner jeg fundamentalt bud på.

Voldsomt udskældt copyrightlov er næsten i mål – Noget andet jeg fundamentalt savner et bud på er, hvordan vi sikrer en regulering af internettet, der (1) sætter friheden i højsædet og (2) giver mulighed for at slå ned på dem, der misbruger det – men kun på dem.

Når man læser Politiken virker det på ingen måde, som om EU’s nye lovforslag om copyright er et skridt i den rigtige retning. Mens man godt kan argumentere for, det er godt, der kommer fokus på at sikre kompensation til de kreative kræfter, der skaber det gode indhold, vi alle nyder glæde af, er dette et typisk eksempel på, hvordan man smider barnet ud med badevandet. Og det er ikke første gang.

Hvor ville det være rart – måske endda saliggørende – om der snart var nogen, der tager et ædrueligt blik renset for specielle interesser m.m. på dette sagskompleks og begynder at tegne konturerne af en lovgivning, der i bedst muligt omfang sikrer det bedste fra begge verdener. Det er ganske givet en naiv tanke, men hvor ville det dog være befriende – og en bedrift disse mennesker oprigtigt kunne være stolte af.

Halve løsninger, ikke-løsninger og direkte katastrofale tiltag har vi haft rigeligt af allerede.

(PS: Om et øjeblik bliver det sikkert ulovligt uden forudgående licensaftale at dele det link til artiklen i Politiken, så lad os nyde det, mens vi kan).

Marketing. Hit eller shit?

Marketing er et fantastisk emne. Og et jeg er glad for, jeg ikke arbejder så meget med. Ikke fordi jeg har noget dybt odiøst imod marketing, for det har jeg på ingen måde. Men mere fordi jeg ofte oplever, der er langt mellem det, man siger, man gør, og det konkrete resultat eller værdi for dem, der sidder ude på den anden side. Det er i sidste ende dem og opfyldelsen af deres reelle behov, der optager mig.

How Marketeers Can Connect Profit and Purpose – Harvard Business Review forsøger at italesætte noget, som jeg er i tvivl om, hvorvidt kan italesættes; nemlig at der er en sammenhæng mellem kundernes opfattelse af et brands overordnede formål og deres villighed til at bruge penge på deres produkter.

Jeg skal skynde mig og sige, jeg ikke er ekspert indenfor dette område. Jeg noterer mig blot, at jeg aldrig har snakket med nogle for hvem ‘purpose’ var en faktor i valg af et givent produkt. Har jeg fundet nogle, der havde en holdning, har det altid været det modsatte; en udskamning af nogle brands, der ikke opfører sig ordentligt. Men en søgen efter de mest hellige af de hellige for at kunne belønne samme? Aldrig.

Generelt har jeg en tommelfinger-regel, der siger, at hvis et ‘purpos’ kræver rigtig mange ressourcer at italesætte og få igennem overfor kunderne, er det nok, fordi det ikke rigtigt eksisterer til at starte med. Det er ikke – for at bruge et slidt marketing-udtryk – autentisk. Og samtidig er jeg grundlæggende usikker på, hvor stort kundernes behov for en god ‘purpose’-fortælling er? For mig minder det mere om et forsøg på at retfærdiggøre egen eksistens for marketingfolk. Min mavefornemmelse siger mig, de fleste kunder bare gerne vil have et godt relevant tilbud på rette tid og sted.

Men det er måske bare mig…

How Vineyard Vines Uses Analytics to Win Over Customers – Apropos et godt relevant tilbud på rette tid og sted: Når man nu er i akut fare for at falde i gryden med virkelig besk bryg, er det altid godt at kigge sig lidt omkring for at se, om der rent faktisk er nogle, hvor der er en sammenhæng mellem de fine ord og præsentationer og det, der faktisk når ud til kunderne – og ikke mindst effekten på sidstnævnte af denne indsats.

Harvard Business Review fortæller hvordan et amerikanske tøjfirma har brugt data og analytics til at komme meget tættere på kunden og blive mere relevant ved brug af marketing automation. Det ser ud til, de faktisk er lykkedes med det, mange snakker om. Men vejen har været lang og omkostningsrig, og den har først og fremmest krævet et grundlæggende mindset om at have respekt for den enkelte kunde og vedkommendes behov.

Den vigtige pointe her er, den væsentligste komponent IKKE er teknologien men den dybtfølte, ærlige respekt for kunden og vedkommendes behov.

Den skal cementeres først – og så kan man altid finde teknologien, der kan hjælpe en med at blive så dygtig som mulig.

Nye redskaber

Selvom jeg har ti tommelfingre, når det gælder om at ordne ting på mit hus derhjemme, elsker jeg værktøjer – i professionel sammenhæng. Jeg kan nærmest ikke få nok af dem. Og derfor kaster jeg mig rigtig gerne over nye værktøjer, der dukker op på min vej.

Back from the Grave: The Story of Javelin – Nogle gange får man sig signet op til noget, man efterfølgende glemmer alt om. Sådan havde jeg det tydeligvis med Javelin, for da jeg fik en mail om, at nu var de klar til beta-launch, tænkte jeg: “Javelin? Hvad pokker er det?”

I denne sammenhæng er det sådan set heller ikke så interessant. Det interessante er historien som founder Trevor Owens har skrevet på Medium om, hvordan det tog en længere årrække og en række forkerte produkter at nå dertil, hvor de er i dag.

Historien er interessant af flere årsager: Både fordi er fascinerende i sig selv, og fordi den handler om, hvad der også kan ske, når man bliver ved og ved og ved, fordi man er så overbevist om, man skal og vil lykkes på et tidspunkt, at det sidste, der giver mening, er at give op. Og så er den interessant fordi produktet berører et emne og en tematik, jeg selv dagligt arbejder med og også har gjort mig nogle software-tanker om. Så tak, Trevor, for at dele alle de ting, vi IKKE skal gøre :-).

Og ja, Javelin ser faktisk umiddelbart ud som et spændende redskab, det godt kunne være, man skulle give et spin.

Value Chain Maps –  Helt så high tech som Javelin er Andrew Campbels Value Chain Maps ikke. Men siden jeg som en af de første modtog korrekturen til hans seneste bog “Operating Model Canvas” som en gratis PDF har jeg været ret interesseret i hans arbejde.

Som de fleste ved er jeg en stor tilhænger af Alexander Osterwalder og hans arbejde med Business Model Canvas og Value Proposition Canvas. Operationg Model Canvas lægger sig fint op ad denne metodik, fordi den ganske enkelt siger, at hele den venstre side i Business Model Canvas – Feasibility delen – er for ukonkret og derfor tilfører nogle ekstra relevante dimensioner.

Value Chain Maps tager udgangspunkt i de Value Propositions man har i sin virksomhed, og så giver den mulighed for skridt for skridt i værdikæden at beskrive, hvad hovedaktiviteten i realiseringen af den enkelte Value Proposition er for hvert eneste skridt i processen. Det giver både et godt overblik, men det giver også et super godt og hurtigt billede af, hvor i ens interne værdikæde, man har brug for at sætte ekstra eller mere dedikerede ressourcer ind for overordnet at lykkes. Meget brugbart.

Det er en super fin form for visualisering. Og det er måske i virkeligheden det, jeg så godt kan lide ved den og ved Value Chain Maps; det er en effektiv måde at beskrive noget med billeder og figurer, som ellers hurtigt risikerer at blive abstrakt at tale om. Og dermed kan fokus komme på indholdet og diskussionens genstand frem for alt det omkring – og både diskussion og proces kan skride fremad.

Det kan jeg rigtig godt lide.

(Foto: Pixabay.com)