Design Sprint

Et Design Sprint er et 5 dages forløb for et team på tværs af jeres virksomhed. Forløbet er opfundet hos Google Ventures, og det er skabt til at bruge en fuld arbejdsuge på at arbejde i dybden med én defineret problemstilling af stor betydning for jeres virksomhed.

  • PROCESSEN

Processen indeholder:

  • En indledende workshop på en halv dags varighed, der sikrer alle deltagere har metoder og rammeværk på plads, inden forløbet går i gang.
  • Én dag med definition af den problemstilling, der skal arbejdes med i den intensive sprint-uge.
  • Én dag med brainstorm og skitsering af idéer til mulige løsninger.
  • Én dag med design af prototypen ud fra de idéer og skitser, der er blevet udarbejdet.
  • Én dag med udvikling af prototypen.
  • Én dag med test af prototypen og opsamling på resultater og hele forløbet.

I tillæg til ovenstående kommer facilitering, sparring, research og analyse undervejs samt hjælp til praktisk udførelse af prototyper og tests, hvis dette særskilt måtte ønskes.

  • UDBYTTE

Det primære udbytte af et Design Sprint er, at I får oplevet en anden og mere effektiv måde at arbejde med løsning af konkrete problemstillinger på, end I er vant til. Alle møder, udvalg m.m. skæres fra, og der er fokus på at levere noget, hvor det i sidste ende kun er kundens oplevelse af den løsning, der testes på, der afgør, om vi er kommet nærmere en løsning på problemet.

Metoden kan være rigtig god til at få taget hånd om nogle af de væsentlige problemstillinger, der har det med at ligge i en bunke, fordi der altid lige er en lang række andre og mere presserende opgaver, der kræver jeres opmærksomhed. Det er en måde at tvinge sig selv til at bruge noget dedikeret tid på ting, der faktisk har rigtig stor betydning for jeres virksomheds ve og vel fremover.

Udover dette giver et Design Sprint jer også en indsigt i en anden og langt mere kundedreven måde at arbejde med innovation på. I og med at tiden er knap, og der er brug for de pragmatiske løsninger, og at det i sidste ende er kunden, der bestemmer, om opgaven er løst, har I mulighed for at distancere jer lidt fra den normale opfattelse af, hvordan en løsning bør være – og se, om I rent faktisk får bedre resultater ud af det.

Endelig er et Design Sprint også en mulighed for jer til at nedbryde eventuelle siloer og lade folk på tværs af afdelinger arbejde sammen på projekter af stor strategisk og praktisk betydning for jeres fælles virksomhed. På den led kan et Design Sprint indgå som en væsentlig del af en intern forandrings- og transformationsproces.

Interesseret? Find mine kontaktinformationer her på siden og lade os tage en uforpligtende indledende dialog om, hvordan et Innovation Sprint kan hjælpe jeres virksomhed.

(Foto: Flickr/Ted Eytan)