Ubers danske nederlag

Uber lukker ned i Danmark. Og straks går kommentariatet i overdrive med alt fra forfærdelse over, at vi på den måde forsøger at sige nej til den uafvendelige teknologiske udvikling til den form for glæde over gigantens fald, der kalder på en stor lagkage til at fejre sejren med.

Men i stedet for at bombardere kroppen med tunge, tomme kalorier, burde vi måske vælge en mellemvej og forsøge at kigge på, hvilken læring, vi kan tage af hele Uber-casen. For der er en hel del – herunder ikke mindst behovet for, at vi får kollektivt ryddet op i en række misforståelser. Læs videre “Ubers danske nederlag”

Læren af Gobike

Gobike – firmaet bag Københavns bycykler – er gået konkurs. Det har ikke bare efterladt usikkerhed om den fortsatte drift af hovedstadens system af bycykler,. Det har også medført en mere eller mindre offentlig debat om, hvem der har skylden for, at det gik, som det gik samt en stille undren over, hvordan man med en samlet pris på knap 50.000 kroner per cykel ikke kan lave en forretning, der kan løbe rundt.

Men det interessante i denne sammenhæng er noget helt andet. Det er at kigge tilbage for at se på, om der er nogle ting i Gobikes historie, som de selv beskriver den, der ud fra et rent innovationsperspektiv – og med det kendskab til forskellige gode modeller for, hvordan man driver innovation – kunne have fungeret som et flag for, hvordan det ville komme til at gå.

Mit bedste bud er, at det er der.

Læs videre “Læren af Gobike”

Swipp: Prisen for ‘me too’ innovation

At det ikke nødvendigvis er en god idé at kaste millioner efter et udviklingsprojekt, inden man for alvor har gjort sig klart, hvilket problem man forsøger at løse for kunderne, vidner historien om Swipp om.

Swipp er – eller snart: var – de fleste danske bankers forsøg på at skabe en mobil betalingsløsning efter inspiration fra den succes, Danske Bank har skabt med Mobilepay. Mens konkurrenten strøg derudaf, har Swipp kæmpet med at få nogen form for meningsfuldt gennembrud – traction – hos kunderne.

Årsagerne til det kan være rigtig mange. Men en af dem, der springer i øjnene er den klassiske: Swipp er i udpræget grad et ‘me too’-produkt, der mere er født af konkurrencehensyn – og måske også en anelse misundelse – i forhold til Mobilepay end i forhold til at udvikle en løsning, der rent faktisk bringer mobilbetalinger fremad. Læs videre “Swipp: Prisen for ‘me too’ innovation”

Muligheder i bogmarkedet

Nogle markeder kan virke digitale og alligevel satte på én gang på en måde, så man tænker, om der alligevel er grænser for, hvor langt den digitale udvikling kan trække én.

Et af den slags markeder er i mine øjne bogmarkedet, der til trods for både gennemgribende digitalisering samt ikke mindst Amazons dominans indenfor e-handel stadigvæk på mange måder fungerer, som det altid har gjort. Så spørgsmålet er: Hvis man skulle gøre noget anderledes, hvordan skulle man så gribe det an?

Først og fremmest er det nødvendigt at finde ud af, hvem det er, man vil være noget for primært. Er det forlagene, forfatterne eller læserne? Mens man godt kan være forskellige ting for disse forskellige grupper, er det min opfattelse, man er nødt til at vælge én af disse som den primære gruppe og så fokusere sin tjeneste på det.

Forfatter-fokus

Så lad os vælge forfatterne. Hvad er interessant omkring dem? For det første er der det super interessante, at man faktisk sagtens kan sælge rigtig mange bøger i Danmark, være signet til et forlag og stadig IKKE få den store opmærksomhed fra dem. Der er med andre ord nogle, der både har et navn og en position, som ikke føler sig specielt godt serviceret i dag. Dem kunne vi starte med at se på som målgruppe.

Hvad er disse interesseret i at komme i markedet med udover deres bøger? Speaking opportunities med ganske stor sikkerhed. Fuldstændig ligesom musikbranchen i dag er karakteriseret ved, det er en forsvindende del af den samlede omsætning, der kommer fra single og albumsalg, bevæger bogmarkedet sig i en retning, hvor der lader til at være et større potentiale indenfor f.eks. foredrag, events m.m. end i det fysiske salg. Så lad os også tage den idé med.

Samtidig findes der hele nicher eller communities omkring de emner, disse forfattere beskæftiger sig med, som i dag er relativt dårligt repræsenteret online. Der findes ganske vist masser af Facebook-grupper om dette og hint m.m., men det er interessant at sætte sig ned med f.eks. et aftenskole-katalog og så gennemgå alle foredrag og kurser og skrive ned, hvor mange af disse man egentlig kan matche en gennemført digital tilstedeværelse med. Det er ikke specielt mange. Så den tanke holder vi også lige fast i.

Konkrete muligheder

Med disse tre ting in mente, kunne det være interessant at undersøge følgende.

Hvad hvis man startede med at identificere alle de forfattere, der ikke var på A-listen hos forlagene, dvs solgte godt med bøger uden det store arbejde fra forlagenes side, og som skrev om emner, der egnede sig til at bygge forretninger op omkring. En sådan mapping kunne man nok forholdsvis enkelt lave og definere det som sin primære målgruppe.

Så kunne man gå i gang med at analysere målgruppen. Hvilke typer af ekstra services og indtægtsmuligheder, kunne de tænkes at være i markedet for. Her ville det være naturligt at gå ud og tage en dialog med flere af disse og med basis i Value Proposition Canvas forsøge at forstå, hvad deres behov, pains og gains er. Ud fra dette kunne man ganske givet designe en service, der ville fungere som en slags kombineret forfatter-CRM og impressario-forretning, og som ville servicere disse langt bedre i praksis OG give dem en større andel af omsætningen, end et traditionelt forlag nogensinde ville kunne.

Alt dette ville man så eventuelt kunne pakke ned i en community-løsning, hvor forfatter og fans ville kunne have continuerlig adgang til hinanden mellem udgivelser og events baseret ud fra en fælles interesse om de emner, forfatteren fokuserer på. Gjort rigtigt og med den rigtige dedikation og tilstedeværelse fra forfatterens side, vil jeg slet ikke afvise, man ville kunne køre et sådant koncept på abonnementsbasis og dermed få en løbende indtægtsstrøm. Men det ville naturligvis også skulle testes ud og udvikles i samspil med kunderne.

Summa summarum: Der er masser af muligheder for at gøre noget andet og mere på bogmarkedet end den nuværende modus operandi. Og hvad bedre er: Det er ikke specielt svært at se, hvordan man ville kunne komme i gang med at afdække potentialet. Det ligger faktisk mere eller mindre til højrebenet.

Så hvem kommer til at gøre det?

(Foto: Flickr/Sela Yair)