Behov > Product-Market Fit > Forretning
Efter en hel del år hvor mulighederne i nye teknologier har været i fokus, og ny teknologi nærmest i sig selv har været godt – alene fordi det var nyt – ser det ud som om, der er ved at ske en lille drejning.
Nu begynder flere at snakke om, hvad det er for udfordringer og problemer, vi har indenfor forskellige områder, som fundamentet for overhovedet at begynde at snakke om at kunne anvende ny teknologi til at løse disse.
Det er bestemt en positiv udvikling – af flere grunde.
LÆS mere
Søndag er der VM-finale i fodbold i Rusland. Frankrig og Danmarks overmænd, Kroatien, møder hinanden i en finale, som de færreste nok havde forestillet sig inden VM gik i gang.
Blandt dem, der ikke havde forestillet sig den konstellation i finalen, er Danske Bank. Kort inden VM gik banken ud med en forudsigelse af, hvordan knock out-kampene under VM ville gå på basis af de store analysemodeller, banken råder over.
Det gik ikke så godt. Og bør give anledning til en smule eftertanke i sommervarmen.
Overalt hvor man kigger sig omkring er der nærmest gået mode i de enkle og ofte analoge løsninger på diverse små og store udfordringer i hverdagen. Og spørger man ind til, hvordan det kan være, lyder svaret ofte, at man søger det nære og simple, fordi man efterhånden er blevet ret skeptisk overfor ny teknologi og ikke mindst de forskellige teknologi-giganter.
Samtidig med dette fortsætter mange virksomheder ufortrødent med at sætte deres liv til endnu mere avancerede former for ny teknologi end hidtil i form af f.eks. kunstig intelligens (AI), machine learning, VR, blockchain og quantum computing, og hvad der ellers findes.
Hvorfor egentlig det?
Hvad skal der til for at lykkes med innovation? Er det nok at kunne få en idé og koble den til noget teknik?Nej, det er det ikke. Og det er en smertelig erkendelse som mange virksomheder, der gør forsøget, møder på et eller andet tidspunkt i processen.
Det sker ikke sjældent, at det, der startede som en god idé med en smart løsning løber ud i noget, der minder om det rene ingenting, og det eneste, man sidder tilbage med er regningen og de dårlige erfaringer.
Mange er usikre på, hvorfor det er, det ofte ender sådan. Men det er der faktisk en god forklaring på.
Hvad ville vi sige til, hvis kommunerne fik digitale redskaber, der gjorde dem i stand til at styre udenom besværlige borgere og kun engagere sig med dem, der ikke stiller kritiske spørgsmål eller i det hele taget bare har nogle andre meninger og synspunkter?
Ville vi tænke, at det er helt i orden ud fra en betragtning om, at lige børn leger bedst, og at de, der stiller sig på bagbenene i ny og næ alligevel mest af alt er til besvær? Eller ville vi opfatte det som en drejning på vej væk fra det, der burde være en af styrkerne i et demokrati; muligheden for og evnen til at være uenige og (forhåbentlig) i sidste ende mødes omkring et kompromis?
Måske ved du det ikke. Måske har du slet ikke tænkt på det. Men det bør du. Fordi redskaberne til at skabe den virkelighed er ved at være der.
Facebook er ude i sit livs kamp. Om det er en decideret kamp for overlevelse må tiden vise.
Men Mark Zuckerberg og hans kumpaner er i hvert fald ikke specielt populære i disse dage, hvor det afsløres, hvordan det britiske firma Cambridge Analytica først tilegnede sig data på 50 mio. amerikanske brugere og derefter brugte disse data på at armere verdens største sociale netværk som en manipulerende informationskanon, der hjalp med at sikre valget af Donald Trump til præsident i USA.
Mens det i sagens natur er interessant, hvad der kommer til at ske med Facebook, og om brugerne vælger at stemme med fødderne og vende netværket ryggen (jeg tvivler), er der en række mere overordnede tematikker, som det er godt at benytte denne anledning til at minde sig selv om. Continue reading “Læren af Facebooks krise”
Når regeringen barsler med sin nye strategi for digital vækst i Danmarks små og mellemstore virksomheder, vil der igen være fokus på teknologi for teknologiens egen skyld.
Dette er imidlertid ikke hensigtsmæssigt. For med mindre man virkelig har kompetencerne til at vide, hvad det giver mening at investere i, er sådan en tilgang nærmere en større risiko for at lide unødig tab end for at skabe fundamentet for fremtidig vækst.
Der er brug for en anden tilgang. Og til den er der to nøgler.