Innovation Sprint

Et Innovation Sprint er et 12 ugers forløb for et team på tværs af jeres virksomhed. Forløbet er skabt til at identificere og teste mulige idéer til et nyt produkt, før beslutningen træffes om at gå ‘all-in’ på udviklingen. Men væsentligst af alt er forløbet fantastisk til at skabe indsigt omkring den eller de målgrupper, som I gerne vil ramme med jeres nye produkt.

  • Processen

Processen indeholder:

  • En indledende workshop på en dags varighed, der sikrer alle deltagere har metoder og rammeværk på plads.
  • Research og kortlægning af jeres nuværende forretningsmodel og marked ved hjælp af Business Model Canvas.
  • En 2 dages intensiv workshop, hvor vi med udgangspunkt i jeres nuværende forretning mapper de faktorer udefra, der påvirker jeres forretning og derigennem kommer frem til en prioriteret liste af nye idéer, vi gerne vil teste i resten af forløbet.
  • En 10 ugers test periode, hvor vi med udgangspunkt i undersøgelser af jeres påtænkte målgruppe(r) kommer frem til et antal prototyper på de(t) nye produkt(er), som vi så tester og får reel markedsfeedback på. Her anvender vi både Value Proposition Canvas, JTBD frameworket, Lean Startup metoderne samt Pretotyping o.a.
  • En opsamling af opnået læring undervejs med klare anbefalinger til, hvad I bør gøre fremover for at få succes.

I tillæg til ovenstående kommer facilitering, sparring, research og analyse undervejs samt hjælp til praktisk udførelse af prototyper og tests, hvis dette særskilt måtte ønskes.

  • Udbytte

Det primære udbytte af et Innovation Sprint er, at I kommer tættere på jeres kunder og på at forstå deres virkelige behov, og hvad det er, de reelt set prøver at opnå. Dette vil i sig selv åbenbare både nye muligheder og kunne være med til at forklare de steder i jeres forretning, hvor I måske synes, I har lidt sværere ved at slå igennem.

Denne indsigt kan være med til at nedsætte den økonomiske risiko forbundet med jeres innovationsprojekter. Jo mere, I ved om jeres kunders reelle behov, jo bedre mulighed har I for at udvikle produkter og tjenester, der matcher disse – og dermed reducerer i drastisk risikoen for kostbare fejltagelser.

Udover dette giver Innovation Sprint jer også en indsigt i en anden og langt mere kundedreven måde at arbejde med innovation på. Der er ikke noget i selve de enkelte opgaver, der er raketfysik – det handler i virkeligheden mere om at strukturere de ting, I allerede gør, på den mest hensigtsmæssige måde og så huske at opsamle læring undervejs. Dette gør, at I efter et Innovation Sprint selv vil være i stand til at arbejde langt mere effektivt i jeres organisation – og igen mindske risikoen for kostbare fejlskud drastisk.

Endelig er et Innovation Sprint også en mulighed for jer til at nedbryde eventuelle siloer og lade folk på tværs af afdelinger arbejde sammen på projekter af stor strategisk og praktisk betydning for jeres fælles virksomhed. På den led kan et Innovation Sprint indgå som en væsentlig del af en intern forandrings- og transformationsproces.

Interesseret? Find mine kontaktinformationer her på siden og lade os tage en uforpligtende indledende dialog om, hvordan et Innovation Sprint kan hjælpe jeres virksomhed.

(Foto: Pixabay/Unsplash)