Nyt liv i “Den Store Danske”?

Bedst som vi gik og troede, at det digitale opslagsværk “Den Store Danske” reelt set var gået i graven, er portalen med den nye finanslov blevet genoplivet.

Med hjælp fra Dansk Folkeparti er der blevet afsat intet mindre end 23 millioner kroner over de kommende fire år til at genoptage den opdatering, som bagmændene bag, forlaget Gyldendal, stoppede med i 2017. Og det kan faktisk vise sig at være en meget god disposition. 

For i en tid med fake news, deep fake og alt muligt andet undergravende for vores tillid til, hvad der er op og ned, ret og vrang, rigtigt og forkert, giver det god mening at satse på et værk, hvor kvalitetssikring og faktuel akkuratesse er i højsædet. Men det skal være på brugernes præmisser, hvis den overordnede mission skal lykkes. 

LÆS MERE