Bedst som vi gik og troede, at det digitale opslagsværk “Den Store Danske” reelt set var gået i graven, er portalen med den nye finanslov blevet genoplivet.

Med hjælp fra Dansk Folkeparti er der blevet afsat intet mindre end 23 millioner kroner over de kommende fire år til at genoptage den opdatering, som bagmændene bag, forlaget Gyldendal, stoppede med i 2017. Og det kan faktisk vise sig at være en meget god disposition. 

For i en tid med fake news, deep fake og alt muligt andet undergravende for vores tillid til, hvad der er op og ned, ret og vrang, rigtigt og forkert, giver det god mening at satse på et værk, hvor kvalitetssikring og faktuel akkuratesse er i højsædet. Men det skal være på brugernes præmisser, hvis den overordnede mission skal lykkes. 

Etablerede vaner

For der er jo sket en masse, siden de store konversations-leksika – encyklopædierne – blev fortrængt fra bogreolerne rundt omkring i de danske hjem. Internettet har gjort det legende let at finde information – men hulens svært at finde den autoritative sandhed. 

Ganske vist har vi Wikipedia. Og jo, der er da en vis form for selvjustits forbundet med, hvordan det leksikon holdes opdateret og faktuelt rigtigt. Men der er stadig nok smuttere mere eller mindre alle vegne til, at Wikipedia f.eks. ikke betragtes som en valid kilde til brug for eksamensopgaver på de videregående uddannelser. 

Ikke desto bruger danskerne – også studerende – Wikipedia i massivt omfang. Det er blevet en vane. Og det er den vane, der for alvor bliver udfordringen for “Den Store Danske” at gøre noget ved. 

Hvordan brydes vanen?

Udfordringen ved etablerede vaner er, at de er svære at bryde – selvom det objektivt set vil være det helt rigtige at gøre. Bare spørg folk, der har forsøgt at lægge deres kost om for at tabe sig, eller dem der hver januar kaster sig ud i et fitness-ræs, som bare skal lykkes – og naturligvis sjældent gør det over tid. 

Sådan er det også med information. Vaner trumfer i denne forbindelse kritik. Vi bliver hængende i noget, vi godt ved os selv ved – hvis vi tager os tid til at reflektere – ikke nødvendigvis er det bedste for os. Men det er nemmest, og det er det, vi plejer. (Og i øvrigt går alt så stærkt, vi sjældent tager os tiden til at reflektere).

Derfor er kerneudfordringen for “Den Store Danske” ikke kun at sætte opdateringen i gang igen og holde et højt kvalitetsniveau. Det er alt andet lige også at finde en god måde at få brudt danskernes informationsvaner på. Ellers lykkes projektet ikke. 

Den blinde vinkel

Ser det så ud til, at dette er en del af planen, når arbejdet går igang? Ikke umiddelbart. For alle de meldinger, der er kommet indtil videre, handler om finansiering, samarbejder mellem forlag og indehavere af rettigheder til værker og informationer, det kunne være godt og værdifuldt at få med i portalen. 

Sat på spidsen minder det om endnu en klassisk ‘indefra-ud’ strategi, hvor man fokuserer på det, man selv skal gøre og så gør sig nogle antagelser om, at så længe, man gør det godt, skal markedet – os – nok reagerer positivt på det. Det kan være et logisk argument, men det fejler bare ofte. Det siger alle statistikker i hvert fald. 

Derfor bør en central del af genoplivningsprocessen for “Den Store Danske” også være at finde metoder til, hvordan den etablerede vane kan blive brudt, og hvad det er for en portal, der skal skabes for, at den i hverdagen bliver den uomgængelige facts-baserede informationskilde for danskerne. 

Lykkes denne del, lykkes “Den Store Danske”. Lykkes det ikke, vil det trods millioner på finansloven gå portalen akkurat, som det gik sidste gang, man forsøgte at implementere den plan, som det – indtil videre – ser ud til, man endnu engang har hevet frem fra skuffen. 

(Foto: Pixabay.com)