Har du modgift mod aggregatorerne?

Dagligt hører vi om de store multinationale tech-giganter, og hvor skadelige de er for alle, der er mindre end dem selv: De lokker kunderne over til sig selv, tager hele eller substantielle dele af markeder, der før tilhørte andre, og de giver intet tilbage til samfundet.

Én ting er dog at konstatere, at problemet er der, og at det vitterligt er et problem. Noget helt andet er at finde ud af, hvad man så gør ved det for at tage kampen op på – indrømmet – noget ulige vilkår? For hvordan finder man som en anden David den slynge, der måske kan ende med at sende en sten lige ind mellem øjnene på disse tech-Goliather?

LÆS MERE

Digitalisering ved skillevej?

Med fare for at forsimple tingene står vi ved en digital skillevej:

Vi kan enten fortsætte med at jage det næste store teknologiske vidunder båret af fascinationen af alt det nye og spændende og de muligheder, det kan kaste af sig i sig selv.

Eller vi kan begynde at tage et mere menneskeligt udgangspunkt, hvor de ting, vi beskæftiger os med er båret af noget større end teknologi alene, og hvor løsningerne er guidet af fundamentale principper om bl.a. etik, moral og respekt for den enkelte. Samt ikke mindst løsning af konkrete problemstillinger.

Vi burde kunne kombinere de to. Men jo mere, jeg ser og hører, jo mere tænker jeg, at det er et valg, vi står overfor. Et vigtigt valg.

LÆS MERE