Medier på vej til at selvdestruere

Note: Nedenstående er en kommentar lidt udenfor nummer affødt af min seneste tjans som censor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og nogle væsentlige observationer, jeg gjorde mig i den forbindelse. Jeg undskylder, hvis det er en smule off topic. Men det er væsentligt, vi får en debat om dette. 

Medierne har været i en eller anden form for krise de seneste godt 20 år, siden internettet fik sit folkelige gennembrud. Til trods for støt stigende trafiktal på websites, er der ikke noget, der kan skjule, at de fleste medier har mistet mere omsætning fra ‘den gamle forretning’, end de har vundet med den nye – og dermed netto tabt terræn.

Det har også kunnet ses på produkterne. Og kan ses på produkterne. Der er ikke bare blevet skåret ned bag scenen på tryk, distribution og andre former for faste omkostninger. Der er også blevet skåret i redaktionerne og herunder ikke mindst i journalisternes mulighed for effektivt at udøve det fag, de er uddannet til.

Og nu er vi nået dertil, hvor dette begynder at få en effekt på mediernes evne til at udføre deres rolle som vagthunden overfor magthaverne og rollen som ‘den 4. statsmagt’.

Continue reading “Medier på vej til at selvdestruere”

Ahlers som minister – hot or not?

Det er sjældent, at en udnævnelse til minister for alle andre end ministeren og vedkommendes nærmeste familie, venner og politiske fæller er decideret spændende. Men i tilfældet med udnævnelsen af iværksætteren Tommy Ahlers til ny uddannelses- og forskningsminister.

Grundene er flere. Og de peger i hver sin retning. På den positive front skal man være optimist over, at der nu kommer en succesrig erhvervsmand ind som indpisker på det system, der skal ruste de kommende generationer af talenter til et arbejdsmarked i forandring.

På den mere tvivlende side bliver det spændende, hvordan Ahlers vil forene nogle af de ting, han har sagt og gjort som iværksætter med det ansvar, der ligger i at sidde med ansvaret for Danmarks vigtigste råstof: De gode hoveder, vi alle sammen skal leve af i fremtiden.

Spørgsmålet er, om Ahlers som minister bliver hot – or not?

Continue reading “Ahlers som minister – hot or not?”