2016 i tilbageblik – og fremad

Nu hvor nytåret står for døren, og 2016 nærmer sig sin afslutning, er det ved at være tid til at gøre status over året der gik fra et fagligt synspunkt. Hvad lærte vi – og jeg – undervejs i året, der gik om fænomener som digitalisering, digital transformation, disruption, business model innovation og mange andre fine buzzwords? Hvad betyder de? Og hvad kan vi bringe med os videre ind i 2017?

Da jeg altid har været en stor fan af den amerikanske talkshow-vært David Letterman og hans “Top 10” lister, tænkte jeg, jeg ville forsøge at gentage det kunststykke her. Og i bedste Letterman-stil gøre det fra bunden og opad mod den vigtigste læring.

10. “Disruption” er årets brækspand

På 10. pladsen har vi et af årets allermest hypede begreber, som får nogle til at indstille blikket på langt og andre til at kaste op i det nærmeste hjørne: “Disruption”. Og jeg forstår dem godt. For er der noget begreb, der er blevet skamredet, misbrugt og misforstået gennem hele 2016 – samtidig med at verden omkring os har været udsat for en række uforudsete begivenheder, man med nogen ret godt kan kalde (potentielt) disruptive – er det præcist dette ord.

Ordet “disruption” er blevet brugt meningsforstyrrende og i flæng om stort set enhver form for forandring, og det er nødt til at stoppe nu. Ikke så meget fordi vi hader udtrykket, men fordi ordet i sig selv og brugen af det for nærværende fuldstændig overskygger nogle helt reelle problemstillinger: At vores verden forandrer sig drastisk med stadig større hast, og at dette til stadighed udfordrer de basale eksistensvilkår for alverdens virksomheder og organisationer på en måde, hvor de konstant er nødt til at se på, hvordan de kan tilpasse sig og måske ligefrem genopfinde sig selv. Det er og bliver en reel udfordring.

9. Den sunde fornuft er gået af mode

Ef af biprodukterne ved den megen forkerte snak om disruption er, at den sunde fornuft og almindelige kritiske sans er gået totalt af mode. Hvorfor det? Fordi det, der meget ofte italesættes som værende udtryk for ‘disruption’ i virkeligheden bare er god gammeldags konkurrence, som der findes en række meget velbeskrevne metoder til at gardere sig imod og i hvert fald som et minimum forholde sig til som virksomhed eller organisation.

I 2017 er vi nødt til at kunne kalde tingene for det, de er. Og ved at fokusere på en kendt konkurrence-snak, kan vi gøre snakken om udefra kommende trusler og muligheder til en snak om noget, vi rent faktisk kan gøre noget ved, hvis vi vil. Det vil gå fra at have noget uafvendeligt over sig til at blive noget, man kan sætte en fokuseret indsats ind overfor – og hvor man rent faktisk i sidste ende har en chance for at ende i en bedre position, end den man i udgangspunktet befandt sig i. Det vil jeg gøre mit til at italesætte i det nye år.

8. Opdateret software er ikke transformation

Med til dette hører også at call’e dem, der arbejder i den modsatte retning. Dem som måske nok appellerer til fornuften, men gør det på det helt forkerte grundlag. Som f.eks. alle de softwarefirmaer og store konsulenthuse – ingen nævnt, ingen glemt – der afholder masser af seminarer om ‘digital transformation’ og alle ender ud med samme budskab: Lad softwarefirma X levere en opdateret udgave af jeres ERP system og lad konsulentvirksomhed Y – som regel nogle med tung revisorbaggrund – stå for implementeringen af det. Det er jo løgn – og jeg er ret overbevist om, de også godt selv ved det.

Vi må ganske enkelt holde op med at bagatalisere digital transformation som alene et spørgsmål at sælge flere softwarelicenser og konsulenttimer. Ja, det kan godt være, der kan effektiviseres lidt her og der, men effektivisering er ikke hverken transformation eller innovation. Det er at høste en her-og-nu fordel, der er uaktuel i forhold til konkurrencesituationen om kundernes gunst allerede på det tidspunkt, hvor beslutningen om at lave opgraderingen bliver truffet. Det er at skyde sig selv blår i øjnene at tro, at digital transformation kan håndteres så ‘nemt’, for det overser totalt den del, der efter min mening er den absolut vigtigste: En skyldig hensyntagen til udviklingen i kundernes faktiske adfærd og reelle behov, hvis opfyldelse først og sidst er afgørende for, om man har en forretning eller ej.

7. Vi gider ikke arbejde med forretningsmodellen

I stedet for at bruge krudtet på dybest set meget lidt værdiskabende systemopdateringer skulle vi hellere bruge dem på at arbejde med videreudviklingen af vores forretningsmodeller. For det er dem, der er under pres fra både den teknologiske udvikling, nye konkurrenter, ændringer i kundernes adfærd og de generelle økonomiske tendenser. Udfordringen er så bare, at vi ikke rigtig gider arbejder med vores forretningsmodeller. Dels fordi det lugter lidt af strategi – der i sig selv i stadig større udstrækning bliver set som en spildt øvelse – og dels fordi det kan være lidt uhåndgribeligt og svært.

Men vi bliver nødt til at arbejde med den i 2017. Om ikke andet så fordi, vi kan være ganske sikre på, at gør vi det ikke selv, er der andre der gør det i stedet for. Og som dermed kan placere sig i en bedre position i forhold til at servicere netop det marked og de kunder, vi selv havde vores blik fæstnet imod. Ikke at der dermed er tale om disruption – der er i virkeligheden bare nogle, der reelt set forstår markedet og kunderne bedre, end vi selv gør. Og med deres ageren og dens potentielle indvirkning på vores bundlinie tydeligt illustrerer, at der i stigende grad bare ikke er nogen spændende præmie til den, der bliver nummer to.

6. …og nej, det er aldrig “simpelt nok”

Blandt dem, der rent faktisk er åbne overfor at kigge på deres forretningsmodeller, er der også udfordringer. For de har, som jeg ser det, en tendens til at underdrive, hvor meget arbejde, der egentlig skal til for at gøre et ordentligt stykke arbejde med at udvikle ens forretningsmodel. De kigger på de forhåndenværende redskaber, ser hvor visuelt veldisponerede de er og konkluderer, at det er da simpelt nok at bruge dem. Forkert! Modellerne for udvikling af forretningsmodeller er som isbjerget – det er kun toppen af det, det blotte øje ser, mens det meste og det farlige befinder sig under vandoverfladen.

Derfor kommer jeg i 2017 til at bruge en del tid og kræfter på – særligt her på disse sider – at forklare, hvori de komplekse problemstillinger består. Både – naturligvis – for at tilbyde min hjælp til dem, der måtte ønske det, men også for at gøre mit til, vi kommer ud af den vildfarelse det er at tænke forretningsmodellen er sådan noget, der kommer til sidst, når vi har tænkt på alle de andre ting. Noget af det, jeg i den forbindelse kommer til at gøre er at dykke dybere ned i de enkelte dele af disse (primært digitale) forretningsmodeller og der beskæftige mig med muligheder, tendenser og måder at arbejde praktisk med det på. Det håber jeg kan være et af mine bidrag til den gode udvikling i 2017.

5. Redskaberne er der for at blive brugt

Og så vil jeg ellers bruge en masse krudt på at udbrede de gode modeller. I 2016 har jeg haft den store fornøjelse at få lov til at bruge hele syv lange, intense dage sammen med folkene bag Business Model Canvas og Value Proposition Design – Alexander Osterwalder og Yves Pigneur, og det fantastiske udbytte, jeg fik ud af det, skal for alvor bringes til live i det kommende år. Både fordi jeg har lyst til det, men også fordi der i de to modeller og rammeværk er masser af muligheder for vores virksomheder og organisationer for at udvikle deres kundeindsigt og skabe produkter, services og tilhørende forretningsmodeller, der både begejstrer og skaber enorm værdi.

Så det kommer jeg til at bruge 2017 på. Jeg kommer til at råbe fra alle de hustage, jeg kan komme i nærheden af, og jeg kommer til at dele praktiske forslag til, hvordan man kan anvende modellerne i sit daglige arbejde. Jeg håber også at komme til at deltage i en lang række forskellige events, hvor jeg også meget gerne vil give min indsigt og erfaring videre til de, der måtte dukke op. Så jeg håber, vi ses derude.

4. Innovation er stadig prügelknabe

En ting, jeg til gengæld ikke kommer til at snakke voldsomt meget om i 2017 er “innovation”. For ligesom ordet “disruption” har det mistet sin betydning og er mere blevet et synonym for alle de ting, der ikke fungerer end de, der gør. Og det er faktisk helt ufortjent. For oftest er det ikke hverken innovation som begreb eller diverse innovationsredskaber, der er udfordringen – der er vores virksomheders og organisationers manglende evne og især disciplin omkring det at bruge dem, der er det helt store problem.

Derfor er vi i 2017 nødt til at finde andre måder både at italesætte men især at praktisere innovation på. Fraset grundforskning af den klassiske slags, som har sine helt egne krav til processer og rigiditet, der er veldefineret indenfor forskningens verden, er det min opfattelse, at det, vi især kommer til at beskæftige os med i 2017 er, hvordan vi bliver bedre til operationelt at gøre udvikling af nye produkter og services praktisk håndgribeligt i vores virksomheder. Hvordan vi flytter det fra noget fraværende og distinkt, der foregår et eller andet sted i et kælderlokale med folk, vi ikke kender, som aldrig kommer ud for at opleve dagslys o.s.v. til noget, vi kan arbejde konkret med på enkelt opgaveniveau i hverdagen. Det har jeg nogle tanker og lavpraktiske metoder til, som jeg også vil bruge 2017 på at forsøge at udbrede til dem, der gider lytte, og som er optaget af, der skal ske noget nyt.

3. Suboptimering trives i bedste velgående

For det skal der rundt omkring. Om ikke andet så fordi, 2016 også viste, at suboptimeringen trives i bedste velgående i den forstand, at langt de fleste virksomheder og organisationer, når det kommer til stykket, har det meget korte lys på og sjældent kan og vil se længere et kvartal frem. Det er en livsfarlig adfærd, der indebærer stor risiko for at blive hægtet af udviklingen og misse en masse værdiskabende muligheder, men omvendt er den ikke overraskende. For hvordan kan det være anderledes, når dagsordenen meget ofte sættes hos dem, der også sidder på økonomien? Det er ikke nødvendigvis hverken de mest kreative, nyskabemde endsige strategisk veldisponerede individer.

Netop derfor bør 2017 være et år, hvor fokus er på at enable de gode kræfter rundt omkring i vores virksomheder, der har det rigtige DNA, men som mangler redskaber og metoder til at kunne agere på en måde, der både skaber relativt hurtige resultater, nedsætter risikoen for at ramme helt ved siden af og samtidig også reducerer risikoen for at blive lukket ned som aktivitet igen. Her vil vi vende lidt tilbage til den ovenfor beskrevne tilgang med at operationalisere kreativitet og innovation på nye måder, så det kommer vi til at se meget mere til.

2. Den teknologiske udvikling spiller os ud mod hinanden

I det hele taget tror jeg på, at der er brug for, at vi inddrager hinanden meget mere i udviklingen end tilfældet har været hidtil. Hvis vi kigger os omkring i verden årgang 2016, kan vi se, at en af grundene til, at der er sket så forholdsvis mange uforudsete begivenheder (læs: valg) er, at der er store grupper af mennesker, der har følt sig udenfor og har vurderet, at de ville have mindst at tabe ved at træffe nogle markant anderledes valg, end vi ville have set for bare få år siden.

Af samme grund tror jeg også på, at vi i 2017 vil begynde at se en strømning hvor det at inkludere mennesker i produkter, services og processer igen bliver en kernekvalitet. At vi ganske enkelt erkender, at der er grænser for, hvad det er godt for os som samfund at automatisere os til, og at der er endog meget gode argumenter for at gøre, hvad vi kan for at sikre, at så mange som muligt hver dag har noget fornuftigt at stå op til, se frem til og ikke mindst bidrage til. Det kan godt være, nogle vil se det som en meget blød værdi, men jeg synes lige så godt vi allerede nu kan se det som en hård værdi. Det har vi ganske enkelt brug for.

1. Vi skal VIRKELIG til at tænke os om

Noget andet, vi har brug for er at begynde at tænke os VIRKELIG godt om, når det gælder den teknologiske udvikling og de måder, det får lov til at få indflydelse på vores liv og hverdag på. Teknologien giver os allerede nu så mange muligheder, at det er de færreste af os, der overhovedet kan overskue det, og når vi så samtidig ser de strømninger blandt helt almindelige mennesker som beskrevet ovenfor, mener jeg, det er på høje tid lige at standse op, rekalibrere vores opfattelse af, hvad der er fornuft, ret og rimeligt og så finde en god vej derfra.

Vi er stadig i den position, at vi kontrollerer teknologien og dermed ensidigt kan sætte den til at arbejde for os. Jeg er ikke naiv, og jeg ved godt, der er også er mange rundt omkring, som til enhver tid vil vælge at anvende alle de gode muligheder på en måde, der er mere destruktiv i natur. Men vi er endnu ikke der, hvor maskinerne selv har fået et liv og fuldstændig kan bypasse os. Heldigvis. For vi har brug for at få en grundlæggende diskussion om, hvor grænserne går, og hvad rammerne skal være – og det er måske i virkeligheden noget af det, vi bredt set kan samles om, fordi implikationerne af det vil påvirke hver eneste levende sjæl på Jorden. Den slags fælles projekter kunne vi godt bruge i en isolationistisk tid.

Med de ord afslutter jeg min liste og vil bare ønske en rigtig god jul og et godt nytår med ønsket om at 2017 bliver et fantastisk år, hvor vi sammen kommer til at rykke på alle de områder, jeg kar skitseret ovenfor.

(Foto: Flickr/Kevin Dooley)