Når digitalisering bliver magt

Topledere bruger i stigende grad digitaliseringen til at cementere deres egen magt i virksomhederne.

Det skrev Finans forleden, og det er en tendens, som det er værd at være opmærksom på og følge vågent med i. Og det helt uagtet, at det såmænd er en ganske forståelig bevægelse.

For har man magt, og ønsker man magt, ønsker man naturligvis også at være der, hvor magten flytter hen.

Og derfor er det givet, at når ny teknologi og anvendelsen af den bliver stadig vigtigere og mere og mere afgørende for virksomhedens ve og vel, kommer ansvaret for den – kontrollen over den – til at blive genstand for de magtkampe og -overvejelser, der altid karakteriserer virksomheder og organisationer af en vis størrelse.

Continue reading “Når digitalisering bliver magt”

Flere journalister i marketing, tak

Et par gange om året sker det, at jeg bliver inviteret til at holde et oplæg eller være censor på DMJX, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Og hver gang mærker jeg en forandring. 

Hvor mange journaliststuderende for år tilbage allesammen drømte om at få et fast job på Weekendavisen, taler flertallet i dag om, at de skal ud og lave forskellige opgaver som freelancere.

En ‘god’ og nødvendig udvikling givet, hvordan branchen som sådan har det, og hvilket behov de studerende også har for senere hen at kunne få fod under eget bord og smør på brødet. 

Men dette til trods er der dog stadig en vis afstand mellem det, disse journalister ser sig selv lave i fremtiden og det, der i virkeligheden er et kæmpe behov for i markedet – hvis man gider gøre en indsats. 

LÆS MERE

Nyt liv i “Den Store Danske”?

Bedst som vi gik og troede, at det digitale opslagsværk “Den Store Danske” reelt set var gået i graven, er portalen med den nye finanslov blevet genoplivet.

Med hjælp fra Dansk Folkeparti er der blevet afsat intet mindre end 23 millioner kroner over de kommende fire år til at genoptage den opdatering, som bagmændene bag, forlaget Gyldendal, stoppede med i 2017. Og det kan faktisk vise sig at være en meget god disposition. 

For i en tid med fake news, deep fake og alt muligt andet undergravende for vores tillid til, hvad der er op og ned, ret og vrang, rigtigt og forkert, giver det god mening at satse på et værk, hvor kvalitetssikring og faktuel akkuratesse er i højsædet. Men det skal være på brugernes præmisser, hvis den overordnede mission skal lykkes. 

LÆS MERE

Jo, strategi er stadig vigtigt

I disse dage er det et år siden, at min bog “Den effektive digitale strategi” udkom.

Siden da er den meget praktiske guide til, hvordan man starter en webstrategi op, identificerer hvad den skal kunne fra et slutbrugerperspektiv, bruger den til at udvikle sin relevante løsning og drifter den effektivt bagefter blevet downloadet mere end 700 gange.

Alligevel er der stadig dem, der mener, at strategi som koncept er død. Jeg vil gerne argumentere for, det er mere vigtigt med en rigtig strategi end nogensinde før. 

LÆS MERE

Digitalisering ved skillevej?

Med fare for at forsimple tingene står vi ved en digital skillevej:

Vi kan enten fortsætte med at jage det næste store teknologiske vidunder båret af fascinationen af alt det nye og spændende og de muligheder, det kan kaste af sig i sig selv.

Eller vi kan begynde at tage et mere menneskeligt udgangspunkt, hvor de ting, vi beskæftiger os med er båret af noget større end teknologi alene, og hvor løsningerne er guidet af fundamentale principper om bl.a. etik, moral og respekt for den enkelte. Samt ikke mindst løsning af konkrete problemstillinger.

Vi burde kunne kombinere de to. Men jo mere, jeg ser og hører, jo mere tænker jeg, at det er et valg, vi står overfor. Et vigtigt valg.

LÆS MERE

Drop det forlorne ‘purpose’

Buzzwords er der mange af rundt omkring. Et af dem har de senere år været ‘purpose’, hvor gode folk har skreget virksomhederne fulde af, at det vigtigste for, om man klarer sig i fremtiden er, at man for sin virksomhed har et formål – et ‘purpose’ – som alle medarbejderne kan føle sig opslugt af.

Umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at det har haft en voldsom effekt med den måde, det er blevet grebet an på hidtil. Morten Münster, forfatteren til “Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag” beskriver i et blogindlæg, hvordan jagten på ‘purpose’ mange steder har udviklet sig til noget, der mest af alt minder om en tåkrummende pinlig katastrofe.

Det er svært at være helt uenig. Og derfor er det gode spørgsmål, om det står sådan til, fordi ‘purpose’ faktisk ikke betyder noget? Eller om det er fordi, vi anskuer det forkert? Jeg vil argumentere for, det nok i virkeligheden mest er det sidste. Og at der kan gøres noget meget praktisk ved det for at rette op.

LÆS MERE

Husk empatien i din løsning

En af de ting, der bliver ved med at undre mig er, hvordan man tror, man kan lave noget bedre for mennesker – hvis man aldrig nogensinde møder de mennesker, man gerne skulle gøre noget bedre for?

Logisk set giver det ikke meget mening for mig. Ikke desto mindre er det stadig sådan, vi mange gange tilgår udviklingen af nye digitale produkter og services; vi – eller nogen omkring os – får en eller anden idé. Vi opstiller til nød nogle meget KPI-lignende mål, der ofte er baseret på noget så menneskefjernt som en business case. Og så går vi ellers i gang med at udvikle.

Men det er en farlig vej at vælge.

LÆS MERE

Går chefen foran?

Hver eneste dag kan vi i medierne læse eller høre om virksomheder, hvis topchefer går ud og siger, at nu skal der for alvor sættes fart på den digitale transformation i et forsøg på at geare virksomheden til fremtiden. Og det haster, forstår man.

Og når man så kigger efter og observerer, hvad der sker, er det ofte et helt andet billede, man efterlades med. For det er de færreste virksomheder, der uden udfordringer kaster sig ud i en transformationsproces, der er præget af usikkerhed om fremtiden, manglende erfaring med alt det nye, der skal ske samt – ikke mindst – en fokuseret plan.

Ved første øjekast er det et paradoks af de større; diverse udmeldinger om behov og urgency erstattes af meget lidt reel vilje til forandring og en proces, der i bedste fald bevæger sig noget langsommere frem end ønsket. Hvordan kan det være?

LÆS MERE