Brug kræfter på at forstå markedet rigtigt

At skabe succesrige nye produkter og services kræver mere end bare en god idé. Udover et udviklingsforløb af en vis længe og en forankring i organisationen, kræver en succes også, at der er et marked derude, der tager så godt imod det nye tiltag, at det i vid udstrækning bliver ikke bare købt men også brugt.

Om disse kritiske forhold eksisterer i markedet er altid behæftet med stor usikkerhed. For et marked består af så mange forskellige bevægelige dele udenfor virksomhedens egen kontrol, at man selv med den bedste erfaring opnået gennem mange år reelt kan forudsige meget lidt om, hvordan det kommer til at gå.

Derfor er der brug for en anden tilgang for at skabe de optimale rammer for succes med nye tiltag.

Continue reading “Brug kræfter på at forstå markedet rigtigt”

Pas på de sande rockstjerner i forretningen

Udviklere er rockstjerner i den digitale tidsalder. Det hører man igen og igen. Intet kan lade sig gøre uden udviklere. Udviklere er de mest eftertragtede personer. Udviklere er forskellen mellem succes og fiasko. Udviklere betyder ALT.

Men er det nu i virkeligheden også rigtigt? Eller findes der faktisk nogle, der burde have mindst lige så stor positiv bevågenhed?

Continue reading “Pas på de sande rockstjerner i forretningen”

Slut med data-arrogance

En af de ting, det bliver spændende at følge i kølvandet på skandalen omkring Facebook og Cambridge Analytica er, om det kommer til at have en negativ indflydelse på de forhåbninger, som mange virksomheder har til udnyttelsen af Big Data.

Netop data har i snart en del år været den store hellige gral i digital forretning: Kunne man blot som virksomhed samle nok af disse om sine kunder, var der ikke grænser for, hvilken ny forretning, man kunne skabe.

Men hvad nu hvis det viser sig, at kunderne ikke vil være med? Kan de sige fra? Er der overhovedet nogle, der nogensinde har spurgt dem?

Continue reading “Slut med data-arrogance”

Stop blind tech-fascination

Hvad ville vi sige til, hvis kommunerne fik digitale redskaber, der gjorde dem i stand til at styre udenom besværlige borgere og kun engagere sig med dem, der ikke stiller kritiske spørgsmål eller i det hele taget bare har nogle andre meninger og synspunkter?

Ville vi tænke, at det er helt i orden ud fra en betragtning om, at lige børn leger bedst, og at de, der stiller sig på bagbenene i ny og næ alligevel mest af alt er til besvær? Eller ville vi opfatte det som en drejning på vej væk fra det, der burde være en af styrkerne i et demokrati; muligheden for og evnen til at være uenige og (forhåbentlig) i sidste ende mødes omkring et kompromis?

Måske ved du det ikke. Måske har du slet ikke tænkt på det. Men det bør du. Fordi redskaberne til at skabe den virkelighed er ved at være der.

Continue reading “Stop blind tech-fascination”

Læren af Facebooks krise

Facebook er ude i sit livs kamp. Om det er en decideret kamp for overlevelse må tiden vise.

Men Mark Zuckerberg og hans kumpaner er i hvert fald ikke specielt populære i disse dage, hvor det afsløres, hvordan det britiske firma Cambridge Analytica først tilegnede sig data på 50 mio. amerikanske brugere og derefter brugte disse data på at armere verdens største sociale netværk som en manipulerende informationskanon, der hjalp med at sikre valget af Donald Trump til præsident i USA.

Mens det i sagens natur er interessant, hvad der kommer til at ske med Facebook, og om brugerne vælger at stemme med fødderne og vende netværket ryggen (jeg tvivler), er der en række mere overordnede tematikker, som det er godt at benytte denne anledning til at minde sig selv om. Continue reading “Læren af Facebooks krise”

Tillykke med ingenting, DR-fjender

room-2559790_1920

Regeringen er sammen med Dansk Folkeparti blevet enige om at afskaffe licensen for i stedet at indføre en medieskat. Samtidig beskæres Danmarks Radio med 20% over en 5-årig periode.

Mens der kan være fornuft nok i det første, er det svært at se fornuften i en beskæringen for beskæringen egen skyld. For det første fordi den ikke kommer til at styrke det danske mediebillede i konkurrencen med udlandet. Og for det andet, fordi den ikke kommer til at give det, som DRs største kritikere ellers hvileløst havde arbejdet for.

Continue reading “Tillykke med ingenting, DR-fjender”

Forær ikke dine kunder til maskinerne

Hvordan håndterer du utilfredse kunder? Følger du op på en dårlig anmeldelse, uanset hvor urimelig den måtte være? Lever du efter det gamle købmands-mantra om, at “kunden altid har ret”? Eller vælger du bare at lade den utilfredse kunde få luft og ellers lade den ligge der.

Måden du behandler dine kunder på – og deres oplevelse af dig og din virksomhed – har aldrig været mere transparent end i disse år. Alligevel er det tankevækkende, hvordan den megen automatisering risikerer at føre dig og din virksomhed på større og større menneskelig afstand af dine kunder.

Continue reading “Forær ikke dine kunder til maskinerne”

Drop ligegyldigt indhold

social-1958769_1280

Én af de ting, der bliver sværere og sværere online, er at skille sig ud. Overalt findes der virksomheder, der hver for sig hævder at være unikke, men som – når man ser det hele lidt oppefra – oftest er en mindre fisk i et blodrødt ocean.

Det stiller krav om at bruge fortællingen om, hvad det er, man kan og leverer til sine kunder og interessenter, meget mere aktivt, end man traditionelt har gjort. Og ser man rundt på diverse websites er der nok at gå i gang med. For det, der i dag publiceres står ikke distancen i dagens konkurrence.

Continue reading “Drop ligegyldigt indhold”